Der gælder specielle regler for farligt affald
Farligt affald skal anvises af Køge Kommune. Farligt affald anvises til de modtageanlæg der er opført i KARA/NOVEREN´s Affaldsbog.
Når du starter ny virksomhed skal du huske at anmelde dit farlige affald - uanset mængde. Derudover skal du også huske at anmelde til Køge Kommune, hvis mængden af farligt affald øges væsentligt. Er du i tvivl om du skal anmelde ændringer, kan du kontakte Køge Kommunes Miljøteam.
Her finder du Anmeldeskema til anmeldelse af farligt affald
Regulativ for Erhvervsaffald gælder for alt affald fra erhverv, herunder også farligt affald. I regulativet beskriver Køge Kommune, hvordan du skal sortere og behandle de forskellige typer affald. Det beskriver din virksomheds pligter og ansvar i forhold til håndtering af affaldet.
Du kan læse mere om opbevaring af farligt affald i vores vejledning om opbevaring af olier og kemikalier
Aflevering på genbrugspladsen
Virksomheder kan aflevere op til 200 farligt affald om året på en af KARA/NOVEREN's genbrugspladser.
For at aflevere det farlige affald på Modtagepladsen skal man udfylde en affaldsdeklaration.
- Deklaration A skal Modtagepladsen beholde som kvittering.
- Deklaration B skal beholder virksomheden, da man altid er forpligtiget til at dokumentere hvordan det farlige affald er bortskaffet.
- Dokumentationen skal man opbevare i 5 år. Jf. afsnit 10 i Regulativ for Erhvervsaffald.
Opdateret
af Natur og Miljø
18.01.12