Love og regler om udbud

Alle danske kommuner skal overholde en række regler i forbindelse med indkøb.

Hvis reglerne ikke overholdes kan det udløse erstatningskrav fra leverandører, som ikke har haft mulighed for at afgive tilbud eller som har fået forkastet tilbud på forkert grundlag.  

De vigtigste regler er:

• EU’s udbudsdirektiver
• Aftaleloven 
• Købeloven 
• Tilbudsloven 
•  GPA

EU

Det første udbudsdirektiv blev vedtaget i 1970 og havde et generelt sigte på tværs af forskellige opgavetyper, nemlig at skabe gennemsigtighed om offentlige opgaver. Siden er der med års mellemrum kommet nye direktiver til, og nogle af de ældre er blevet ændrede eller slået sammen.

Udbudsdirektivernes primære formål er at gennemføre det indre marked på baggrund af traktatens regler. Sekundært er det formålet at optimere konkurrencen om offentlige indkøb, således at virksomhederne på det indre marked får mulighed for at deltage i udbud og at alle får en lige chance i konkurrencen. Et andet formål er at begrænse den offentlige sektors omkostninger samt at begrænse risikoen for korruption og svindel med offentlige midler.

Hvis værdien af et indkøb eller en indkøbsaftale om løbende leverancer overstiger ca. 1,5 mio. kr., skal udbuddet annonceres i hele EU. Grænsen gælder både varer og tjenesteydelser.

Herudover er kommunen forpligtet til at vælge leverandører efter de betingelser, der er opstillet i udbudsmaterialet. Det er med andre ord særdeles vigtigt, hvordan udbuddet formuleres.

Betingelserne vil typisk handle om pris, kvalitet, leveringssikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Hvis kommunen tilsidesætter betingelserne ved endeligt valg af leverandør, kan de øvrige tilbudsgivere kræve erstatning.

GPA

Folketinget har tiltrådt den internationale GPA-aftale. Aftalen forpligter alle danske kommuner til at afstå fra protektionisme. Det betyder blandt andet, at man ikke må vælge en lokal leverandør frem for en anden leverandør, hvis pris, kvalitet og andre saglige grunde taler imod det.