Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Brug af de grønne arealer

Billedfrise med brugere i kommunens grønne områder

Der er forskel på, om du er en enkeltperson, en forening, en kreds, et cirkus eller lignende, der benytter de grønne områder.

Din brug af grønne arealer
Som almindelig borger kan du frit bruge de offentlige parker og grønne områder - jo flere der får glæde af alle de dejlige grønne arealer Kommunen har, jo bedre. 

Du er derfor altid velkommen til at invitere familien på frokost i det grønne, arrangere en rundboldkamp, sætte dig på en af bænkene og læse en god bog, tage solbad eller hvad du har lyst til.

Når du bruger områderne, er der nogle enkle regler, du skal overholde:

  • Ryd op efter dig selv - aflever arealet pænt og ordentligt.
  • Hvis du har hund, så fjern dens efterladenskaber.
  • Lad være med at afspærre arealer og dermed hindre offentlig adgang for øvrige borgere.
  • Vis hensyn til eventuelle naboer og andre der færdes i området.

Foreninger, kredse, cirkus og lignendes brug af grønne arealer
Hvis du som en forening, en kreds, et cirkus eller lignende, vil låne en af Kommunens parker eller grønne arealer, skal du sende en ansøgning til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Du skal som minimum oplyse følgende i din ansøgning:

  • Kontaktperson med adresse, telefon og e-mail.
  • Hvilket areal du ønsker at låne og til hvad.
  • Dato og tidspunkt for arrangementet.

Du skal sørge for at sende ansøgningen, så vi har den mindst 1 måned før arrangementet ønskes. Hvis der er tale om større arrangementer, som kræver politisk godkendelse, er behandlingstiden noget længere.

Tilladelser gives med en række betingelser der skal opfyldes, deriblandt at der skal betales en lejeafgift og et depositum. Depositummet betales tilbage efter endt arrangement og ved aflevering af arealet i samme stand, som det blev modtaget.

Opdateret af Veje og Byrum 17.02.12

Kontakt

Veje og Byrum
Teknik- og Miljøforvaltningen
Torvet 1
4600 Køge

Tlf. 56 67 67 67

E-mail

Åbningstider:
Mandag-onsdag: 10:00-14:00
Torsdag: 12:00-18:00
Fredag: 10:00-13:00

Telefontider:
Mandag-onsdag: 9:00-15:15
Torsdag: 12:00-18:15
Fredag: 10:00-13:00