Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Boholtevej - byvandring

Her kan du læse om seværdigheder på Boholtevej.

Monument ved Køge Tekniske Skole, Boholtevej 95

I 1991 skabte ledige murere et monument, der er blevet opstillet ved Køge Tekniske Skole. Monumentet er opmuret i røde tegl og med to hænder i gule sten, åbne og opadstræbende. Hænderne symboliserer de mange ledige hænder inden for byggeerhvervet. Murerarbejdet blev udført under en miljøuge i Køge med borgerne som tilskuere, idet arbejdsprocessen foregik på Køge Torv. Monumentet blev efterfølgende overrakt borgmester Jørgen Jørgensen.


Teknisk skole


Skulptur, vartegn for Køge Tekniske Skole, Boholtevej 95


I sommeren 1999 opstilledes et vartegn for Køge Tekniske Skole. Skulpturen er fremstillet af lærer Vagn Olsen, som underviser på skolen. Den store skulptur er udført i rustfrit stål og opstillet foran skolens indgang.

Teknisk Skole skulptur

Opdateret 01.10.09