Her kan du læse om seværdigheder på Københavnsvej.
Skulptur ved Mølleparken, Københavnsvej 46
Skulpturen ved bebyggelsen Mølleparken blev opstillet i 1988. Fiberbetonskulpturen er udført af kunstneren Claes Lorenzen, Vordingborg. Skulpturen viser et sceneri fra en mølle fra forrige århundrede med et par møllere, der bærer sække på ryggen, rundt omkring er spredte møllehjul og en lille nisse, der kigger frem. Motivet med møllerne illustrerer, at her tidligere lå Køge Dampmølle, og senere Cerena møllen, der blev nedrevet i 1983.

Sten, hjørnet af Københavnsvej og Ringvejen
Blomsterstenen er en af de sten som billedhugger Paul Gernes udførte i 1985. Stenen er af natursten og er udsmykket med blomster. Den er placeret på hjørnet af Københavnsvej og Ringvejen, og næsten som et vartegn for byen byder blomsterstenen velkommen til byen. Gernes har skabt to andre sten, der er opstillet i Køge; en ved Køge posthus og en ved Køge Rådhus.

Opdateret
02.10.09