Nørregade - byvandring

Her kan du læse om seværdigheder på Nørregade.

Drikkevandsfontæner i gågaden, Nørregade 4 og Nørregade ved Køge Kirke

To drikkevandsfontæner, placeret foran Køge Museum og foran Køge Kirke, er udført af billedhugger Pontus Kjerrman i 1993 samtidig med vandkunsten på Stationspladsen. Kunstværket er opstillet på foranledning af Køge Kommune, der i 1992 udskrev en konkurrence om en vandkunst og to drikkevandsfontæner til byen. Kunstneren har hentet sin inspiration i Køge Kirke. De to fine drikkevandsfontæner er udført i granit og bronze og forestiller fabeldyr; en kattekvinde og en hestemand med menneskelige egenskaber.

Mindeplade for Køges tidligere byport – Nørreport - ved Nørregade 41/48

Under ombygnings- og kloakeringsarbejderne af gaderne i Køge indre by i 1996 dukkede fundamenterne af Køges tidligere byporte op. I den forbindelse nedsatte Teknisk Forvaltning i samarbejde med Køge Museum specielle fortovsfliser med bronzemarkering af de gamle byporte i Nørregade, Brogade og Vestergade. De nedlagte fortovsfliser viser byportenes navne og omtrentlige årstal (1300-1600) og grundrids. Byportene stammer fra den tid, hvor Køge som middelalderlig købstad var omgivet af en vold og en grav, der samtidig dannede en toldgrænse til oplandet. 

Skulptur "Dreng med firben", Nørregade 29

Bronceskulpturen "Dreng med firben" er opstillet i 1958 på Brochmands plads. Skulpturen er udført af billedhuggeren Svend Rathsack (1885-1941). Skulpturen er skabt i 1938-1939. På torvet i Assens står et springvand med springvandsfigurer, hvoraf en af figurerne er identisk med "Dreng med firben". 

Mindetavle for Køge Huskors, hjørnet af Nørregade og Torvet 2

På muren ud mod Nørregade står der på en mindeplade: "Her huserede Kjøge Huskors 1608-1615". Sagen der refereres til handler om heksejagt - her i Køge. Det begyndte en nat i 1608, da købmand Hans Bartskærs kone Anna så djævlen i skikkelse af en tudse på lange, høje ben ligesom en høne. I de efterfølgende fire år blev familien hjemsøgt af de forfærdeligste pinsler. Til sidst gik Hans Bartskær til Bytinget og anklagede Johanne Thomesis for hekseri. Efter lang tid i fangekælderen under Rådhuset tilstod Johanne. Samtidig angav hun andre af byens kvinder, der igen angav andre. Da sagen sluttede var mellem 15 og 20 kvinder dømt og brændt for hekseri. Mindepladen om dramaet blev opsat i 1911 i forbindelse med indvielsen af Køge Museum, Nørregade 4. Den blev skænket af grosserer Lars Christian Glad, født i Køge og søn af kaptajn Carl Frederik Glad. 

 

Skulptur "To Høns" i Ulfeldts gård, Nørregade 22

Granitskulpturen "To Høns" blev opsat i Ulfeldts gård i forbindelse med byfornyelsen af Ulfeldts gård i 1990. Skulpturen af to sammenslyngede høns er udført af billedhugger Henrik Voldmester.

Skulptur "Den låste", Nørregade 29

En sort afrikansk granitskulptur, udført af billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen i 1985-86, blev skænket Kunstmuseet Køge Skitsesamling af byens banker i anledning af byjubilæet i 1988. Den blev placeret på pladsen foran Kunstmuseet Køge Skitsesamling.

Mindesten for Træskoslaget, Nørregade 29

Indskriften på mindestenen lyder: "Til minde om dem, der faldt for fædrelandet i kampen ved Kjøge, 29. august 1807". Mindestenen blev rejst i 1907 på 100-årsdagen for Slaget ved Køge i 1807, også kaldet Træskoslaget. Navnet skyldes, at de danske lande­værnssol­dater i tiden omkring Englandskrigene blev betragtet som feje krystere, der stak halen mellem benene og løb, når den engelske hær nærmede sig. At det forholdt sig anderledes beviste en dårligt udrustet og utrænet dansk styrke under slaget ved Skillingskroen nord for Køge. Danskerne kæmpede tappert mod de engelske styrker anført af hertug Wellington, men de havde umulige vilkår. For at give disse bondesoldater æresoprejsning besluttede en kreds af Køge borgere med redaktør Fr. Opffer i spidsen at rejse et mindesmærke. Selve stenen blev skænket af en gammel Køgedreng, grosserer Isidor Meyer, København. Indskriften var forfattet af statsråd Thor Lange, der var bosat i Rusland.