Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Udtynding af skove

Maskine igang med træfældning

Køge Kommune foretager denne vinter udtynding af skovplantninger og større beplantninger i parker og grønne områder.

Udtyndingerne er en del af den nødvendige pleje af beplantningerne, og udføres for at sikre fortsat udvikling af områderne samt for at bevare kvaliteten i de grønne områder.

Der laves en vurdering af udtyndingen i de enkelte områder og målet er at bevare attraktive grønne områder.
Ved udtyndingerne bliver der så vidt det er muligt taget hensyn til de ønsker kommunen har modtaget fra borgere i de berørte områder, ligesom overvejelser om brugernes tryghed og sikker færdsel også indgår.

HedeDanmark udfører arbejderne for Køge Kommune og der vil i forbindelse med arbejderne være en del færdsel med store skovmaskiner og lastbiler i og ved de berørte områder, ligesom beboere i områderne kan blive generet af støj – særligt i forbindelse med at træet laves til flis. Flisen bliver efterfølgende anvendt til brændsel i fjernvarmeværker.

Følgende områder bliver berørt: Det grønne område ved Omøvej, Tangmoseskoven samt skovplantninger ved Lidemarksvej i Bjæverskov, Skovledsvej, Humlekærgård, Lyngvej, Værkstedsvej og beplantning ved Ølsemaglevej.

Arbejderne foretages på hverdage i tidsrummet mellem kl. 7 og kl. 17 og starter mandag den 30. januar 2012.

Teknik- og Miljøforvaltningen
Veje og Byrum

Opdateret af Veje og Byrum 03.02.12