Større boligblokke og virksomheder i Køge kan måske over de næste 10 år se frem til at modtage miljøvenlig fjernvarme.
I første omgang henvender projektet sig til de store forbrugere, som i dag opvarmer med naturgas eller olie. Derudover vil også nybyggerier, herunder Køge Kyst, være omfattet af projektet.
10 procent laverer varmeregning
De kommende kunder kan se frem til en varmeregning, der vil være ca. 10 procent lavere, end hvad det koster at varme op med naturgas. Dertil kommer, at fjernvarme er en miljøvenlig opvarmningsform, der vil reducere udledningen af CO2 med op til 40.000 ton CO2 om året.
De står bag projektet
Projektet er ligesom en forundersøgelse udarbejdet i tæt samarbejde mellem Teknik - og Miljøforvaltningen i Køge Kommune, VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, Dong Energy A/S, Junckers Industrier A/S og med Rambøll Danmark A/S som rådgivende ingeniørfirma. Køge/VEKS Fjernvarme er navnet på det nye fjernvarmeselskab, i hvis regi projektet realiseres.
De første kunder kan blive tilsluttet fra varmesæsonen 2012/13.
Foreløbig tidsplan
Her kan du se en foreløbig tidsplan over, hvor og hvornår anlægsarbejderne går i gang. Klik på kortet og se det i en større udgave.

Nedenfor kan du læse mere om projektet.
Opdateret
af Veje og Byrum
11.01.12