Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Om KøgeLIV

Et par glade drengeøjne

For at sikre fremtidig vækst og velfærd i Køge-området skal vi i de kommende år tiltrække flere borgere, flere virksomheder, mere arbejdskraft – mere LIV. Der er derfor sat en række meget store og visionære udviklings- og anlægsprojekter i søen, som skal virkeliggøres i løbet af de næste 10 år.

Endnu mere liv til Køge-området gennem brandingprojekt

Samtidig er Køge Kommune og Køge Erhvervsudviklingsråd gået sammen om at øge kendskabet til Køge-området. Vi kalder projektet KøgeLIV. Og det gør vi, fordi vi gerne vil fortælle resten af verden om de mange muligheder, vores område giver for at leve og udfolde et godt og aktivt liv. Køge har allerede det meste - og får endnu mere i de kommende år med blandt andet Køge Kyst-projektet, det kommende supersygehus og en ny jernbane.

Køge er ikke et produkt. Køge er levende og fyldt med muligheder, kontraster og mennesker – og det er de historier, som skal fortælles til alle dem uden for Køge, der ønsker at virkeliggøre drømmen om et LIV, hvor det meste kan realiseres. Vi vil noget med Køge. Både for erhvervslivet, handelslivet, kulturlivet osv. Brandingen af Køge-området tager derfor udgangspunkt i ordet ”LIV” – KøgeLIV – som berører alle aspekter af det enkelte menneskes liv:

FamilieLIV, BørneLIV, UngdomsLIV, ArbejdsLIV, ErhvervsLIV, KulturLIV, FritidsLIV, Ud-dannelsesLIV, ÆldreLIV, HandelsLIV, TurismeLIV – og mange flere LIV!

Når vi har valgt platformen LIV, forpligter det i særlig grad til at invitere, engagere og in-volvere. Køges borgere og virksomheder er helt essentielle for brandingen, da det er jer, der ER KøgeLIV. Og det er herfra de mest ægte, troværdige, relevante og vedkommende historier om KøgeLIV kommer.

KøgeLIV handler i sidste ende om at skabe grundlaget for fremtidig velstand og arbejdspladser. Køge Kommune og Køge Erhvervsudviklingsråd håber derfor, at alle med tilknytning til Køge-området vil være med og give sit bidrag til at give Køge LIV.

Opdateret af Direktionsstaben 15.11.11

Del med andre

Del |

Kontakt

Direktionsstaben 
Torvet 1
4600  Køge

Tlf. 56 67 67 67

Telefontid 
Man. - ons. kl. 9:00-15:15
Tors. kl. 12:00-18:15
Fre. kl. 9:00-13:00