Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Sager som Beboerklagenævnet behandler

Beboerklagenævnet behandler alle typer af tvister, som Beboerklagenævnet afgør er nævnt i lov om leje af almene boliger

Beboerklagenævnet kan behandle sager om:

 

  • Formalia ved varsling af huslejeforhøjelser
  • Indflytningsmangler
  • Lejers/udlejers vedligeholdelses- og istandsættelsesforpligtelser - herunder fraflytningssager
  • Færdiggørelse af arbejder, som udlejer har sat i gang
  • Lejers ret til at foretage installationer og forbedringer
  • Afregning af beboerindskud og depositum
  • Betaling af varme, vand og fællesantenne
  • Ret til fremleje, bygge og fortsættelse af lejemålet
  • Husordenovertrædelser
  • Lovligheden af beslutninger truffet af beboerdemokratiske organer
  • Anvisning af boliger

Hvilke sager kan Beboerklagenævnet ikke  behandle?

Beboerklagenævnet yder ikke rådgivning om lejeforhold.
Beboerklagenævnet kan ikke behandle sager om tvister mellem en lejer af en almen bolig og en fremlejetager. Disse sager er omfattet af lejelovens/boligreguleringslovens bestemmelser og skal behandles af Huslejenævnet.

Beboerklagenævnet kan ikke behandle sager om rene erhvervslejemål. Disse sager skal behandles af domstolene som 1. instans. Nævnet kan heller ikke behandle sager om lejeforhold i private boliger. Disse sager hører under Huslejenævnet.

I følgende situationer, hvor der ofte opstår uenighed mellem udlejere og lejere, kan nævnet ikke træffe afgørelse. Det drejer sig om:

  • Spørgsmål om huslejens og huslejeforhøjelsers størrelse
  • Hensigtsmæssigheden og det økonomisk fornuftige i beboerdemokratiske beslutninger.

Sager som disse hører under det kommunale tilsyn. 

Opdateret af Byrådssekretariatet 31.10.09