Det er et tilbud til dig, der gerne vil lære, hvordan man bruger it til noget, der interesserer dig.
Gratis undervisning
Hvis du vil lære om it og brugen af internettet, kan du få gratis undervisning på fx biblioteket eller ældremobiliseringens datastuer.
Det betyder ikke noget, om du ved lidt eller ingenting om it i forvejen.
Undervisningstilbuddene handler om hvordan man bruger it til fx at bestille rejser, dyrke sin hobby, gå i banken eller på posthuset på internettet, skrive e-mails, bruge digital selvbetjening og meget mere.
Du bliver undervist af it-formidlere, som er trænede i at gøre undervisningen let tilgængelig – uanset hvilken viden du måtte have i forvejen.
Find undervisning i dit nærområde
Hvis du vil vide mere om, hvor du finder undervisning i dit nærområde, har du fire muligheder: 7
- du kan henvende dig på biblioteket
- Du kan også kontakte Ældre Sagen på telefon 3396 8686. De har både gratis og betalingskurser.
- du kan kontakte Ældremobiliseringen på 35 35 26 99 og høre hvor den nærmeste datastue ligger i forhold til hvor du bor
Ældremobiliseringens datastuer (nyt vindue)
Er du allerede øvet i at gå på nettet, kan du selv skaffe dig mere viden om, hvordan du bruger it, f.eks. på hjemmesiden it-borger.dk.
www.it-borger.dk
Sidst opdateret fra borger.dk 15. marts 2012