Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Plejeboliger

Hvad er en plejebolig?

Plejeboliger er ældreboliger, hvortil der er er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende fast plejepersonale døgnet rundt. Plejeboliger kan bevilges til borgere med varig og betydelig nedsat funktionsevne. Boligen dækker borgerens behov for en bolig med særlig indretning og for at få omfattende pleje, omsorg samt socialt samvær.

Hvem kan få en sådan bolig?

Visitator i Bestillersektionen afgør om du opfylder betingelserne for en af disse boliger. Det afgøres bl.a. på baggrund af din funktionsevne, og dit behov for hjælp og støtte til at klare dig i din nuværende bolig.

Boligerne er omfattet af det frie boligvalg. Det betyder, at du selv kan vælge indenfor den boligtype, du er blevet godkendt til. Det betyder også, at du har mulighed for at vælge en tilsvarende bolig i en anden kommune, hvis denne kommune har sådanne boliger, og du opfylder denne kommunes betingelser til bolig.

Der føres venteliste til boligerne, og tildeling af bolig sker ud fra anciennitet på ventelisten, og en vurdering af hvem der aktuelt har det største behov for den ledige bolig.

Plejebolig garanti

Kommunen er forpligtet til, at tilbyde dig en plejebolig senest to måneder efter, at du er blevet optaget på den generelle venteliste. Det gælder dog ikke, hvis du ønsker en bestemt bolig, som der kan være særlig lang ventetid til.

Her finder du Køge Kommunes kvalitetsstandard for plejeboliger. 

Hvor skal jeg henvende mig?

Til visitator i Bestillersektionen.

 

Opdateret 15.02.12

Kontakt

Bestillersektionen
Torvet 1
4600 Køge

Tlf. 56 67 25 90

Telefontid
Alle hverdage kl. 8:00-9:00
Man-tordag kl. 13:00-15:00
Fredag kl. 11:00-13:00