Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Daghjem

Her finder du information om daghjem og aktiviteter på daghjem.

Hvad er et daghjem?

Daghjem er et tilbud om en plads på et ældrecenter, hvor du kan komme og opholde dig i dagtimerne på hverdage (jf. Servicelovens § 84).

Daghjemmets formål er at tilbyde dig aktivitet og pleje i dagtimerne, og derved forhindre eller udskyde, at du får behov for yderligere hjælp. Hvis du har begyndende demens, har kommunen også daghjemstilbud, som er målrettet dig og dine behov.
Du kan også få tildelt en daghjemsplads, hvis din ægtefælle eller anden pårørende, som hjælper dig i det daglige, har behov for at blive aflastet.

Ydelser

På daghjemmene tilbyder vi forskellige ydelser og aktiviteter. Du kan læse mere om disse i Køge Kommunes kvalitetsstandard for daghjem.

Pleje

Du får hjælp til at klare dine basale behov. Samtidig bliver du stimuleret til at udvikle og fastholde din evne til at klare dig selv.

Sociale aktiviteter

Der tilbydes forskellige aktiviteter som fx:

  • kortspil
  • diskussion af forskellige emner
  • gymnastik
  • bagning
  • at være ude i naturen

Aktiviteterne afhænger af de ønsker og behov, du og de andre brugere har.

Opfølgende træning

Personalet på daghjemmet har mulighed for at tilbyde dig opfølgende træning, fx gangtræning eller deltagelse i bestemte aktiviteter. Personalet fastlægger i samarbejde med dig konkrete mål og handleplaner.

Tildeling

Det er visitator i Bestillersektionen, der afgør om du kan blive tildelt en daghjemsplads.

Mere at vide?

Bestillersektionen kan give dig yderligere information om daghjem.

Opdateret af Stab og Bestiller 14.02.12

Betjen dig selv

Kontakt

Social- og Sundhedsforvaltningen
Torvet 1
4600 Køge
Tlf. 56 67 67 67

E-mail