Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstegn, der skyldes ødelæggelse af hjernecellerne. Her kan du læse om symptomerne på demens.
Demens
Det viser sig at være en misforståelse, når man tidligere troede, at demenssymptomer er almindelige tegn på alderdom. Andre sygdomme - fx. mangel på B12 vitamin, væskemangel, ubehandlet depression, stress, m.fl. - kan give symptomer, der ligner demens.
Derfor anbefales du at kontakte din praktiserende læge og få afklaret årsagerne til symptomerne, og således at en eventuel behandling sættes i gang hurtigt.
Sygdomstegn
Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstegn, der skyldes ødelæggelse af hjernecellerne. Demens betyder, at hjernen bliver svækket og nogle sygdomstegn kan være:
• koncentrationen svigter
• gradvis tab af sprog og forståelse
• evnen til at formulere sig svigter
• vanskeligheder ved almindelige gøremål
• følelsesmæssige forandringer
• kontaktbesvær
• besvær med at forstå og håndtere pengesager
• forandring af adfærd
Mere viden
Du kan finde mere viden om demens, de hyppigste former, rettigheder etc. på fx
• www.sundhed.dk under sygdomme
• Socialministeriets hjemmeside, www.sm.dk, under Sociale områder, Ældre, Demens.
• Nationalt Videnscenter for demens
Der er også skrevet meget litteratur, både faglitteratur og skønlitteratur, om demens og demenssygdomme. Litteraturen omhandler også pleje og omsorg for personer med demenssygdom samt de pårørendes situation.
På Køge Bibliotek er der mulighed for at låne bøger samt DVD om emnet.
Opdateret
af Social og Sundhedsservice
14.07.11