Du kan her finde svar på nogle af dine spørgsmål
Du kan først opskrive dit barn, når du har født.
Du skal udfylde et ansøgningsskema, hvor du skriver, hvor du gerne vil have dit barn passet.
Du skal underskrive og sende skemaet til Pladsanvisningen inden for den første måned efter barnets fødsel.
Tilflyttere kan først forvente plads efter 3 måneder på ventelisten, men hvis der er en ledig plads, får du den før. Enkelte daginstitutioner (for 0-2-årige) er lukket for opskrivning før, man er tilmeldt Køge Kommune. Kontakt Pladsanvisningen for information om dette.
Læs mere om opskrivning her
Ja - Køge Kommune har pasningsgaranti fra barnet er 30 uger, hvis det er tilmeldt folkeregistret i Køge Kommune. Pasningsgarantien ophører, når barnet forlader 3. klasse.
Du skal henvende dig til Pladsanvisningen senest 3 måneder, før dit barn har et reelt behov for pasning, hvis du vil være omfattet af pasningsgarantien.
Henvender du dig senere end 3 måneder før dit pasningsbehov er det ikke sikkert, at der er en plads, når du skal bruge den.
Pasningsgarantien giver garanti om en plads i vuggestue, børnehave eller dagpleje indenfor kommunegrænsen.
Pasningsgarantien giver ikke garanti for en bestemt plads.
Læs mere om pasningsgaranti her
Hvis du har en plads i en anden kommune skal være opmærksom på, at taksten kan blive højere.
Inden du accepterer plads i Køge Kommune, skal evt. plads i fraflytningskommune være opsagt med gældende opsigelsesvarsel.
Læs mere om frit valg af dagtilbud over kommunegrænsen
Når du skriver dit barn op til vuggestue/dagpleje, skal du samtidig skrive dit barn op til børnehave.
Hvis du ikke har særlige ønsker til en bestemt børnehave, vil dit barn automatisk blive opskrevet til en børnehave i skoledistriktet.
Køge Kommune har pasningsgaranti fra barnet er 30 uger. Barnet kan optages fra det er 26 uger, hvis der er plads.
Du vil få besked om plads, mindst én måned inden dit barn skal starte.
I enkelte tilfælde, særligt i den store visitation i april, kan varslet være kortere.
Tilbud om plads vil altid blive sendt skriftligt. Du skal huske at give Pladsanvisningen besked, om du vil have pladsen eller ej.
Vi skal have dit svar skriftligt inden 4 hverdage.
Har Pladsanvisningen ikke modtaget dit svar inden 4 hverdage, betragtes pladsen som afslået, og vi giver pladsen videre til et andet barn på ventelisten.
Læs mere om hvad du skal gøre, når du får plads her
Oftest er barnet 2 år og 10 mdr., når det optages i børnehave.
Nogle børnehaver i Køge Kommune modtager børn allerede fra 2 års alderen.
Pladsanvisningen gør altid, hvad de kan for at imødekomme dine ønsker.
I det omfang vi ikke kan imødekomme dette, vil vi så vidt muligt prøve at finde en anden plads indenfor skoledistriktet.
Hvis du tilbydes plads udenfor skoledistriktet, har barnet mulighed for at stå til overflytning til eget skoledistrikt.
Læs mere om overflytning til andet dagtilbud her
Du skal udmelde dit barn skriftligt og med én måneds varsel til den 1. eller 15. i en måned.
Blanket til udmeldelse fås i dagtilbuddet eller i Pladsanvisningen. Dagtilbuddet underskriver udmeldelsen og sender den videre til Pladsanvisningen.
Ved skift fra vuggestue/dagpleje til børnehave og fra børnehave til SFO sker udmeldelsen automatisk.
Ved overgang til privatskole skal udmeldelse ske i dagtilbud med det sædvanlige varsel.
Hvis du ønsker en betalingsfri periode i forbindelse med dit barns skift fra vuggestue / dagpleje til børnehave eller fra børnehave til SFO, er fristen for udmeldelse 1 måned til den 1. eller den 15. i en måned.
Læs mere om udmeldelse her
Ja, hvis dit barn har plads uden for eget skoledistrikt, hvis du flytter til en adresse i et andet skoledistrikt, eller hvis søskende ønskes i samme dagpleje/vuggestue/børnehave.
Hvis du skal have flyttet et barn for at samle søskende, skal børnene minimum kunne gå i samme dagtilbud i fire måneder.
Læs mere om overflytning her
Ja – du kan løbende ændre dine ønsker henover året. Du skal blot være opmærksom på, at dette skal ske senest 3 måneder før behov.
Af hensyn til den årlige sommervisitation, som starter hvert år i februar måned, er det vigtigt, at du ændrer dine ønsker inden den 1. januar
Ønsker du på grund af orlov, midlertidig bortrejse eller af andre grunde dit barn udmeldt i en periode på 3 måneder eller mere, kan du få et garantibevis.
Garantibeviset kan udstedes, når barnet har været indmeldt i et af Køge Kommunes dagtilbud i mindst 3 måneder, og skal meddeles med én måneds varsel.
Dit barns dagpleje/vuggestue/børnehave udsteder garantibeviset.
Det er ikke altid muligt at vende tilbage til den samme dagplejer.
Læs mere om midlertig udmeldelse her
Du kan søge om at få nedsat din betaling af dagtilbud afhængig af husstandens indkomst ved at udfylde en ansøgning om friplads og sende den til Pladsanvisningen.
Ansøgningen skal ved nyindskrivning være Pladsanvisningen i hænde inden for den første måned for at være gældende fra optagelsesdatoen.
Ændringer af indkomstforhold vil være gældende fra næstkommende første.
Læs mere om tilskud her
Har du mere end ét barn i dagtilbud, får du automatisk søskenderabat. Der betales fuld pris for den dyreste plads og halv pris for yderligere pladser, dog ikke SFO 2.
Læs mere om tilskud her
Flytter du fra Køge Kommune, kan du fortsat have dit barn i dagtilbud i Køge Kommune, så længe barnet opfylder alderskravet til institutionen.
For vuggestuer er alderskravet indtil barnet fylder 3 år, børnehaver indtil skolestart. I SFO kan dit barn gå til og med 6. klasse.
Når Køge Kommune har registreret, at du er flyttet, vil du automatisk modtage et brev fra Pladsanvisningen om, hvad du skal gøre.
Vær opmærksom på, at betalingen kan ændre sig, når du flytter til en anden kommune. Det er den nye bopælskommune, der opkræver taksten. Accepterer du plads i ny bopælskommune, skal du være opmærksom på udmeldelsesvarsel i Køge Kommune.
Læs mere om udmeldelse her
Hvis dit barn på 2 år og ti måneder får tilbudt en børnehaveplads, som du takker nej til, skal du være opmærksom på, at dit barn automatisk betragtes som udmeldt af den dagpleje eller vuggestue, som barnet går i. Det sker dagen før start i den tilbudte børnehave
Hvis du ønsker, at dit barn skal i samme institution som sin ældre søskende, eller hvis du ønsker at samle dine børn i samme institution, kræver det, at dine børn kommer til at gå i samme institution minumum 4 måneder.
Til toppen
Opdateret
10.01.12