Skolerne skal udarbejde en mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal ligge på skolens hjemmeside.
Mål- og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger skal bl.a. indeholde disse punkter:
• Samspillet mellem skolefritidsordningens aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem.
• De overordnede rammer for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen.
• I hvilket omfang og på hvilken måde der tilbydes støtte til lektier i SFO.
• Støtten og udfordringerne til børn med særlige behov eller forudsætninger.
• Krop og bevægelse skal inddrages i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger.
• Sammenhæng mellem dagtilbud og SFO - herunder videregivelse af oplysninger om børnene.
Mål- og indholdsbeskrivelserne skal supplere den samlede indsats i dagtilbud, børnehaveklasse, indskoling og SFO, som skal sikre at børnene får en god start på skolelivet.
Opdateret
af Skoleafdelingen
23.02.12