Som ejer af en ejendom skal du betale ejendomsskat.
Ejendomsskatten består af grundskyld til kommunen og betales i 2 årlige rater.
Sammen med ejendomsskatten opkræves også gebyrer for rottebekæmpelse og skorstensfejning.
Girokort til betaling af 1. rate udsendes i december måned og skal betales senest 10. januar, mens girokort til betaling af 2. rate udsendes i juni måned og skal betales senest 11. juli.
Hvis du er tilmeldt Betalingsservice vedlægges girokort ikke.
Tilmelding til Betalingsservice sker ved at aflevere girokortet til dit pengeinstitut.
Har du tilmeldt ejendomsskattebilletten til E-boks bliver den lagt her sammen med girokort.
Ved for sen betaling skal der betales renter, og skal vi rykke for betalingen, kræver vi et gebyr på 250 kr.
Grundskyldspromillen for 2011 er 21,038 promille.
Gebyret for rottebekæmpelse er i 2011 0,013 promille af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2009.
Har du spørgsmål til dit skorstensfejerbidrag, skal du henvende dig til din skorstensfejer.
Ivar Haar tlf. 56 86 91 99 - se også skortensfejning.
Opdateret
af Intern Service
20.12.11