Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Jordvarme

Rulle med slanger

Et jordvarmeanlæg er et godt alternativ til brug af fossile brændstoffer, da det henter varmen i miljøet til opvarmning og brugsvand

Hvad er et jordvarmeanlæg
Jordvarmeanlæg er i princippet et omvendt køleskab, hvor meget kold væske sendes ud i slanger, rør eller plader i jorden og bliver opvarmet. Varmen samles sammen og opvarmer en anden væske, efter den igen er pumpet tilbage til varmeveksleren i anlægget. Og så kan vi udnytte den. Du kan finde næsten alt om jordvarmeanlæg i denne rapport fra Miljøstyrelsen.

Et anlæg kræver en tilladelse
Hvis du vil etablere et jordvarmeanlæg, skal du søge Køge Kommune om tilladelse. Det er vigtigt, at du vedlægger ansøgningen en tegning over anlæggets placering på ejendommen samt jordslangernes placering. det rette ansøgningsskema finder du herunder.

Regler
Tilladelsen udstedes efter den nye bekendtgørelse nr. 1238 af 25. oktober 2009, hvor minimumsafstanden fra en drikkevandsboring til et jordvarmeanlæg er blevet meget mindre end den har været før.

Bekendtgørelsen indeholder blandt andet krav om, at et anlæg med vandrette jordslanger ikke må etableres nærmere end 50 m fra en drikkevandsboring og 5 meter til andre boringer. Disse afstandskrav kan dog sættes ned, hvis forholdene i jorden sandsynliggør, at der ikke er øget risiko for forurening af boringerne. Denne vurdering foretager af Køge Kommune.

Øvrige regler
Du skal være opmærksom på, at selvom du får tilladelsen til et jordvarmeanlæg, skal du stadig have byggetilladelse eller andre tilladelser, der kan være nødvendige i forbindelse med jordvarmeanlægget.

Hvis du bor i et område med tilslutningspligt til naturgasnettet, skal du søge os om en dispensation til tilslutningspligten. Hvis dit hus er et lavenergihus af energiklasse 1 eller 2 skal vi give dig dispensation. Hvis dit hus ikke er lavenergi, kan vi stadig give dig en dispensation. Muligheden for det, kommer an på en individuel vurdering.

Sløjfning af jordvarmeanlæg
Hvis du ikke længere ønsker at benytte dit jordvarmeanlæg, skal det sløjfes. Du skal meddele Køge Kommune, at jordvarmeanlægget sløjfes. Herefter skal jordslangerne tømmes for væske og væsken bortskaffes i henhold til kommunens anvisninger

Ansøgningsskemaer m.v.

Ansøgning om jordvarmeanlæg med vandrette jordslanger

Ansøgning om jordvarmeboring 

Skema til færdigmelding af jordvarmeanlæg

Skema til årligt eftersyn af jordvarmeanlæg

Skema til anmeldelse af at anlægget er sløjfet

 

Opdateret af Natur og Miljø 02.08.11

Kontakt

Naturteamet
Natur og Miljø
Teknik- og Miljøforvaltningen
Torvet 1
4600 Køge

Tlf. 56 67 68 19
Tlf. 56 67 69 26

E-mail

Åbningstider:
Mandag-onsdag: 9:00-14:00
Torsdag: 12:00-18:00
Fredag: 10:00-13:00

Telefontider:
Mandag-onsdag: 9:00-15:15
Torsdag: 12:00-18:15
Fredag: 10:00-13:00