En kommuneplan konkretiserer de politiske mål for kommunens udvikling og arealanvendelse.
Kommuneplanen hænger tæt sammen med byrådets politikker og strategier, fx boligpolitik og erhvervspolitik.
Planen omfatter en periode på 12 år, men revideres hvert fjerde år. Efter hvert kommunevalg udarbejder det nye byråd en kommuneplanstrategi for kommunens langsigtede udvikling og beslutter, hvordan kommuneplanen skal revideres.
Kommuneplanen skal følge de overordnede principper, som fremgår af den statslige planlægning.
En kommuneplan består af hovedstruktur, retningslinjer og rammer. I rammerne fastlægges blandt andet, hvad ejendommene må anvendes til inden for hvert enkelt område i kommunen (fx bolig eller erhverv). Byrådet kan nedlægge forbud mod, at en ejendom anvendes i strid med rammebestemmelserne.
Mindre ændringer af kommuneplanen kan gennemføres ved, at der udarbejdes et kommuneplantillæg. Det sker som regel i tilknytning til en lokalplan.
Opdateret
af Byg og Plan
29.03.12