Køge Kommune fører årligt tilsyn med botilbud samt aktivitets- og værestedstilbud til voksne med funktionsnedsættelser.
Kommunens tilsynsudvalg foretager mindst ét anmeldt tilsyn om året på hvert tilbud. En tilsynsrapport udarbejdes på baggrund af en besigtigelse af stedet samt interviews med personale, borgere og ledelse. Som en del af rapporten kan de tilsynsførende komme med anbefalinger til tilbuddet.
Tilsynets formål er at sikre, at borgerne får det, de er berettiget til ifølge gældende kvalitetsstandarder og lovgivning. Det betyder:
- At påse, at borgere får den hjælp, som følger af serviceloven og de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet.
- At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde.
- At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer.
- At sikre og støtte udviklingen af tilbuddet.
I Køge Kommune er der et tilsynsudvalg, der forestår tilsynet på specialområdet. Deres arbejde er fastlagt af kommunalbestyrelsen og findes beskrevet i vedtægterne for tilsynsudvalget. Du kan læse vedtægterne for tilsynsudvalget på specialområdet her.
Tilsynsrapporter 2010
Tilsynsrapporter 2009
Opdateret
27.10.11