Bier og hvepse hører til i den danske natur, men de kan være ubehagelige, hvis de slår sig ned i eller i nærheden af vores beboelse.
Bisværme
Ønsker du hjælp til at få fjernet en bisværm, kan du henvende dig til Danmarks Biavlerforening ,som gerne kommer og hente sværmen. Drejer det sig om andre insekter, såsom murbier og jordbier kan du henvende dig til Statens Skadedyrslaboratorium.
I nogle tilfælde er det tilrådeligt at kontakte et privat Skadedyrsbekæmpelsesfirma. Se i De gule sider.
Hvepse
Køge Kommune bekæmper ikke hvepse hos private, men videregiver her en effektiv og ufarlig metode.
- Anskaf en flue- eller staldspray mod fluer og hvepse. Den kan købes i supermarkeder og specialforretninger.
- Læg nøje mærke til hvor hvepseboet er placeret og hvor hvepsene flyver ud og ind. Indflyvningshullet er som regel placeret nederst i boet.
- Vent til det er helt mørkt. Når der er midsommer, sker det først efter kl 22. På dette tidspunkt er alle hvepse i boet og du risikerer derved ikke at blive angrebet bagfra.
- Du skal spraye på ydersiden af boet ved indflyvningshullet, hvor der kan sidde enkelte hvepse. Hurtigt derefter skal du sprøjte ind i selve indflyvningshullet. Du skal kun sprøjte nogle få sekunder af gangen. Efter 1-5 minutter ophører hvepsenes summen og de dør. Der kan komme nogle få meget bedøvede hvepse ud af indflyvningshullet, mens du periodevis giver nogle sprøjt ind i hullet, så lad være med at have ansigt eller hænder tæt ved hullet.
Sprøjt ikke i længere tid end nødvendigt. Husk det er gift du bruger!
Opdateret
af Natur og Miljø
05.11.09