Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Byggeri og renovering- asbest

Eternittag-dårligt

Er du ved at bygge om og skal have skiftet dit tag, er der nogle forholdsregler du skal tage hvis det fx indeholder asbest.

Asbestaffald

Der er 3 kategorier af asbestaffald:

Stærkt støvende asbest:

Det kan være asbestholdigt støv, teknisk isolering, filtre, materiale omkring rør og kedler, samt øvrig isolering med asbest.

Asbestholdigt affald der kan støve:

Det kan være i bløde lofts- og vægplader med asbest, rørisolering omkring pakninger, beskadigede asbestholdige tagplader af eternit eller skiftereternit.

Ikke støvende asbestholdigt affald:

Det omfatter intakte eternittagplader, og intakte eternitskiferplader.

Disse regler skal du følge for at opbevare, og fragte det:

Hele eternitplader, skal opbevares forsvarligt enten i lukket container eller
lægges overdækket på en trailer. Du bør emballere eternitpladerne, når du
transporterer dem til godkendt modtageanlæg eller genbrugsstationen, her kan hver person aflevere 15 stk. pr uge, læs om reglerne på din genbrugsplads her.

Er eternitpladerne knækkede, skal du fugte dem og lægge dem i tæt
emballage (2 lag klare plastsække) mærket asbest.

Sækkene skal du opbevare
enten i en lukket container eller lægge overdækket på en trailer.

Andet asbestholdigt affald

Hvis asbestholdigt affald fra rensning af tag, isolering fra varmtvandsbeholdere, isoleringsmateriale fra vandrør, samt lofts- og vægplader er pulveriseret, skal du ligeledes fugte det og lægge det i tæt emballage (2 lag klare
plastsække) mærket asbest.

Mos og løsnede partikler, som har samlet sig i tagrenden fra et asbestholdigt tag, skal du også betragte som asbestholdigt affald. Dette affald skal du fugte og lægge i tæt emballage (2 lag klare plastsække) mærket asbest.

 

Opdateret af Natur og Miljø 29.11.11

Kontakt

Natur og Miljø
Teknik- og Miljøforvaltningen
Tlf. 56 67 67 67

E-mail