Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Forsikring af olietanke

Tankbil

Her kan du læse om du er dækket af Oliebranchens forsikringsordning

Forsikring af tanke

Går der hul på din olietank eller sker der spild med olie, skal du straks melde det til Køge Kommune, Natur og Miljø på tlf. 56 67 67 67  

I tilfælde af olieudslip er du ansvarlig for oprensning af olieforurening.

Olietanke under 6000l

Hvis du får leveret fyringsolie fra olieselskaber, som er medlem af Oliebranchens Fællesrepræsentation, har du automatisk den lovpligtige ansvarsforsikring.

Følgende selskaber er omfattet af forsikringen:

  • Shell
  • OK
  • UnoX Energi
  • Q8
  • Statoil fuel and retail
  • Carl Jensens Marinelager
  • Dansk Oliekompagni
  • Olieleverandører som får leveret olie fra ét af ovennævnte selskaber

Du kan læse mere på Oliebranchens hjemmeside.

Vær opmærksom på at forsikringsordningen ikke omfatter ejendomme hvor mindre end 50 procent af det areal, der opvarmes med olie fra den pågældende olietank, anvendes til beboelse.

Er du i tvivl om, hvorvidt du automatisk er dækket, kan du kontakte dit olieselskab.

Vær opmærksom på, at forsikringen ikke dækker hvis olietanken er ulovlig, dvs. hvis tanken er for gammel eller hvis tanken ikke overholder kravene i Olietankbekendtgørelsen i højre side.  

Forsikringen ophører 6 måneder efter tanken tages ud af brug. Se om din tank er for gammel her:

Olietanke på over 6000l 

De store tankanlæg ikke er dækket af oliebranchens forsikringsordning og du er som ejer af en stor olietank selv ansvarlig for, at tanken bliver forsikret i forbindelse med forsikringen af din ejendom.

Opdateret af Natur og Miljø 13.03.12