Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Røg, støj og møg

Skorstene med røg om natten

Er du generet af lugt, støj eller støvgener, prøv da først at henvende dig direkte til den der give anledning til genen med en appel om at dæmpe aktiviteten.

Væsentlige lugt-, støj- og støvgener

Natur og Miljø behandler miljømæssige gener fra virksomheder og visse aktiviteter. Der er typisk tale om gener fra: 

  • Virksomheder, restauranter, værtshuse, musiksteder m.fl.
  • Landbrug og private dyrehold (f.eks. fjerkræ, heste og hunde)
  • Midlertidige aktiviteter som bygge- og anlægsarbejder 
  • Brændeovne. - der er regler om brændeovne her  
  • Roderi og affald på nabogrunde, herunder afbrænding udendørs

Opleves miljømæssige gener fra andet end erhverv, kan vejledning findes i brochurer omkring nabostøj, hønsehold m.m.

Hvad kan du gøre?

Er du generet af lugt, støj eller støvgener, prøv da først at henvende dig direkte til den der give anledning til genen med en appel om at dæmpe aktiviteten.

De fleste klagesager kan løses hurtigst – eller helt undgås - hvis naboerne selv kan snakke om problemet.
Hjælper det ikke at tale med naboen og er problemet stadig væsentligt, kan du se nederst hvem du kan henvende dig til.

Det er vigtigt, at du udfylder klageskemaet – som du finder i boksen her på siden, da det giver os den bedste mulighed for at vurdere sagen samt at træffe en afgørelse indenfor kortest mulig tid.

Hvad kan kommunen gøre?

Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere om genen er væsentlig og ligger ud over, hvad man almindeligvis må acceptere det pågældende sted.
Når vi modtager en klage, sender vi den til den der klages over (partshøring), medmindre øjeblikkelig indgriben er nødvendig. Partshøringen giver den der klages over mulighed for at komme med bemærkninger og løsningsforslag.
Kommunen kan foretage miljøtilsyn hos den der klages over, og derefter beslutte hvordan problemet kan løses.

Her kan du se hvem du i den aktuelle sag skal henvende dig til:

  • Høj musik, fyrværkeri eller støjende adfærdpå gader og pladser: Midt- og Vestsjællands Politi
  • Støj og lugt fra beboer i bolig/ejerforening: Bolig/ejerforeningens bestyrelse 
  • Mere end almindelig støj fra motordrevne redskaber, værktøj og lignende samt støj fra ventilationsanlæg: Natur og Miljø, 56 67 67 67 
  • Støj, lugt og fluer fra husdyrhold (f.eks. høns): Natur og Miljø, tlf. 56 67 67 67 
  • Gøende hunde: Midt- og Vestsjællands Politi 
  • Røg og lugt fra virksomheder og naboer (ikke boligforeninger): Natur- og Miljø, tlf. 56 67 67 67
Opdateret af Natur og Miljø 09.01.12

Kontakt

Natur og Miljø
Teknik- og Miljøforvaltningen
Tlf. 56 67 67 67

E-mail