Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Dyr

Hane og høns på gårdsplads

Her kan du få gode råd om hønsehold, og forholdsregler du skal tage inden du anskaffer dig dyr.

Gode råd om hønsehold

Kontakt dine naboer og hør hvad de siger til dit projekt. Din nabo kan have allergi, arbejde om natten, eller vil bare i almindelighed føle sig generet af kaglen, galen og lugt. Så selvom dit projekt opfylder regulativet for ikke-erhvervsmæssig dyrehold, er det ikke sikkert, at det opfylder betingelserne for et godt naboskab.

Du har ansvaret for at hønsene ikke generer naboerne

At placere hønsegården lige op af din nabos terrasse eller hans soveværelse er muligvis ikke det mest hensigtsmæssige. Er der ikke er andre muligheder, er det tid til at kontakte din nabo.

Vær opmærksom på hanen

Det er oftest hanen, der er årsagen til stridigheder. Er hønsehuset ikke korrekt lavet – dvs. er det ikke lystæt og lyddæmpende - så er hanen på banen samtidig med, at solen står op. Sommerhalvåret kan det være allerede kl. 04.00, hvilket, for de fleste, er en urimelig tid at blive vækket på. Er der en anden hane i nærheden, gør det ikke sagen lettere. Hanerne vil ofte stå og "kalde" på hinanden, hvilket de kan gøre det meste af dagen - til stor irritation for dig selv og naboerne.

Andre dyr, kan blive tiltrukket af et hønsehold

Du skal også huske at fjerne foder og affald hyppigt, ellers vil det kunne tiltrække rotter og mus. Vær samtidig opmærksom på, at det er helt naturligt for ræven at forsøge sig med et ekstra måltid, hvis muligheden byder sig.

Ofte vil rotter forsøge at grave sig ind til hønsene for at få adgang til deres foder. De kan i værste fald finde på at lave rede og så er det pludselig et problem for, ikke kun dig, men hele boligkvarteret. En god måde at sikre sig mod rotters indtrængen, kan være at sikre hønsehus og -bur med skiffer plader, 1 meter ned i jorden langs med kanten af hønsenes område. Sørg samtidig for at bruge voliernet, med åbninger på max. 1 cm., både på siderne og ovenover hønsenes område. Rotter er gode til at klatre og kan sagtens kravle over et normalt hønsenet.

Disse tiltag vil forhindre både rotter og ræve i at trænge ind og du vil stadig have fuldt udsyn til dine dyr.

Andre dyr

Dyr og dyrehold kan give anledning til gener i form af støj, støv og lugt. Som i de fleste andre situationer, er det altid en fordel at tage en snak med ejeren af dyreholdet inden du eventuelt klager til kommunen. Hvis det ikke hjælper og du stadig føler dig generet, kan du udfylde klageskemaet i højre side.

Vil du vide mere om dyrehold i Køge Kommune kan du læse mere her

Opdateret af Natur og Miljø 06.12.11

Kontakt

Natur og Miljø
Teknik- og Miljøforvaltningen
Tlf. 56 67 67 67

E-mail