”Offentlige vandløb” er en samlebetegnelse for vandløb, som kommunerne skal vedligeholde. Betegnelsen siger ikke noget om ejerskabet. Vandløbene tilhører tilgrænsende bredejere. Betegnelsen ”Privat vandløb” betyder tilsvarende, at bredejeren selv skal sørge for vedligeholdelsen
Vil du ændre tilstanden i et vandløb, et vandhul eller en sø?
Vil du grave i en sø eller et vandløb, beplante, udsætte fisk eller ænder – f.eks. for at naturgenoprette, så skal du søge om tilladelse hos kommunen. Hvis det er en sø eller et vandhul, skal du have dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Hvis søen/vandhullet er en del af et vandløb, skal du tillige have en godkendelse efter vandløbsloven.
Send din ansøgning til kommunen med følgende oplysninger:
- Lokalitet, gerne vist på et kort
- Beskrivelse af projektet
- Tidsplan for arbejdet
- Oplysninger om hvordan du bortskaffer eventuelt overskydende materiale
Hvis der er tale om ændringer i en sø eller et vandhul, vil kommunen finde ud af, om stedet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. læs mere her
Tilstandsændringer i nærheden af et vandløb eller en sø
De fleste vandløb og søer af en vis størrelse kaster en beskyttelseslinje på 150 meter af sig. Formålet med disse beskyttelseslinjer er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder for plante- og dyreliv. Der må derfor ikke placeres bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, mv.) samt foretages beplantning og terrænændringer uden dispensation fra kommunen.
Beskyttelseslinjen gælder for alle søer med en vandflade på mindst 3 hektar og for vandløb som den 1. september 1983 havde en bundbredde på mindst 2 meter i henhold til det dagældende regulativ.
Her kan du læse om sagsbehandlingen.
Opdateret
af Natur og Miljø
29.11.11