Erhvervsolietanke over 6000l
Dit tankanlæg er ikke dækket af oliebranchens forsikringsordning og du er som ejer/bruger af en erhvervstank selv ansvarlig for at tanken bliver forsikret i forbindelse med forsikringen af din ejendom/virksomhed.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du bl.a. læse om reglerne for store erhvervsolietanke.
Sikring af tanke
Tanken skal være sikret mod påkørsel i tilfælde, hvor der er risiko for dette.
Inspektion og tæthedsprøvning i stedet for en sløjfningstermin
Der er ikke fastsat sløjfningsterminer for olietanke over 6.000 l. Tankene skal i stedet følge reglerne med hensyn til inspektion og tæthedsprøvning.
Tankene skal følge reglerne med hensyn til inspektion og tæthedsprøvning. Ud fra inspektionsrapporten udført på baggrund af inspektion og tæthedsprøvning fastsættes krav om ny tæthedsprøvning og/eller inspektion (5 til 10 år efter sidste inspektion afhængig af tanktype) eller evt. sløjfning af tanken, hvis inspektionsrapporten konkluderer at det er nødvendig.
Egenkontrol og beholdningskontrol
I olietankbekendtgørelsen er der krav om, at ejer og bruger af et anlæg på 6.000 liter eller derover skal kontrollere, at anlægget er tæt.
Dobbeltvæggede tanke skal kontrolleres ved overvågning af trykket imellem de dobbelte vægge. Overvågningen kan ske enten ved manuel aflæsning af manometer eller lign. hver uge eller ved automatisk overvågning.
Enkeltvæggede tanke kontrolleres ved beholdningskontrol.
Du kan læse mere om beholdningskontrollen på Miljøstyrelsens hjemmeside
Generelle regler
Erhvervstanke over 6.000 liter skal etableres og sløjfes efter samme regler som for private se generelle regler for etablering og sløjfning her
Forhold omkring overjordiske og nedgravede tanke på listevirksomheder
Der gælder særlige regler for olietanke på listevirksomheder - dvs. virksomheder som skal have en miljøgodkendelse. Du kan læse mere om de særlige regler for olietanke på listevirksomheder på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Der mangler endnu klarhed om hvordan nye overjordiske tanke reguleres i virksomhedens miljøgodkendelse, kontakt derfor Køge Kommune hvis du ønsker at opstille en ny, eller har spørgsmål til en eksisterende tank.
Overjordiske olietanke etableret på listevirksomheder før 1. september 2005 er umiddelbart omfattet af olietankbekendtgørelsens krav, hvis der ikke tidligere er stillet vilkår til tanken i miljøgodkendelsen.
Nedgravede olietanke reguleres direkte efter olietanksbekendtgørelsen og skal derfor ikke indarbejdes i virksomhedens miljøgodkendelse.
Opdateret
af Natur og Miljø
16.04.12