Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Olieholdigt spildevand

Olieudskiller

Spildevand, der indeholder olie- eller benzinprodukter, skal afledes gennem sandfang og olie- eller benzinudskiller.

Olieholdigt spildevand og hvordan skal det afledes?

Der skal etableres sandfang og olie- eller benzinudskiller på afløb fra:

• Værkstedslokaler
• Vaskehaller og vaskepladser
• Arealer, hvor der er risiko for spild af olieprodukter, f.eks. påfyldningspladser
• Garageanlæg og større parkeringspladser
• Generelt steder, hvor der i øvrigt kan forekomme oliespild og olieholdigt spildevand

I forbindelse med etablering af olie- og benzinudskilleranlæg gælder der særlige regler.
Her finder du Køge kommunes vejledende retningslinier for indretning og drift af olie- og benzinudskillere 

Hvis du i forbindelse med etablering af olie- og benzinudskilleranlægget ønsker at etablere en vaskeplads eller vaskehal gælder der særlige regler for indretning og drift af vaskepladser og vaskehaller. Her finder du Køge kommunes vejledende retningslinier for indretning og drift af vaskepladser og vaskehaller

Hvis du endvidere ønsker at etablere en påfyldningsplads gælder der disse regler i forbindelse med indretning af påfyldningspladsen. Her finder du forskrift om håndtering og opbevaring af olier og kemikalier pr. 2011

Når du etablerer en olie- og benzinudskillere, skal du anmelde det

Grundejere, der har en olie- og benzinudskiller med tilhørende sandfang, skal anmelde denne til Køge Kommune.
Du finder anmeldelseskema til tilmelding af olieudskiller til tømningsordningen her i højre side.  
Anmeldelsen bevirker, at du dermed har tilmeldt din olie- og benzinudskiller med tilhørende sandfang til den kommunale tømningsordning.

Tømning af olie- og benzinudskillere med tilhørende sandfang varetages af KARA/NOVEREN, som også skal have henvendelse om tømningen, herunder bestilling af ekstra tømninger m.v.
Betaling for tilsyn og tømning sker ved direkte fakturering mellem grundejeren og I/S KARA/NOVEREN.

Der kan ansøges om fritagelse for tømningsordningen, hvis det kan godtgøres, at det farlige affald fra tømning af olie- og benzinudskilleren kan håndteres miljømæssigt forsvarligt ved grundejerens foranstaltning. Fritagelsen kan højst meddeles for 4 år ad gangen. Vær opmærksom på, at vi opstiller en række miljøvilkår i din fritagelse, som relaterer sig til drift og vedligehold af din olie- og benzinudskiller.

Opdateret af Natur og Miljø 08.12.11