Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Hjælpemidler uden ventetid

For at gøre det lettere for borgerne at få et nødvendigt hjælpemiddel åbner Køge Kommune 12. januar 2017 en ny hurtig Hjælpemiddelservice, der letter sagsgangen fra ansøgning til udlevering af hjælpemidler.

22.12.16
”Det vil være sådan, at borgere kan benytte vores hjælpemiddelservice, som vil være åbent én gang om ugen på vores hjælpemiddeldepot, hvor der vil stå en hjælpemiddelterapeut og tage imod ansøgninger på enkle hjælpemidler og de vil i flere tilfælde kunne få hjælpemidlet bevilget med det samme og tage det med hjem i bilen.” Siger Dora Olsen, formand for Social- og Sundhedsudvalget.


Formålet med den nye Hjælpemiddelservice – der har hjemme på hjælpemiddeldepotet på Tigervej 8 i Køge - er, at borgere med brug for et hjælpemiddel kan søge om mindre hjælpemidler som en rollator eller en badebænk. På hjælpemiddelservice vil ansøgningen blive vurderet og borgeren kan få hjælpemidlet med hjem med det samme, hvis hjælpemidlet kan bevilges. 


En robotstøvsuger på højkant
”I Social- og Sundhedsudvalget arbejder vi for at styrke borgernes livskvalitet og mulighed for et værdigt liv, hvor de kan være aktive og selvhjulpne. Det kan den nye hjælpemiddelservice være med til. Jeg tror på, at det vil lette sagsgangen og give de mennesker, der har brug for et hjælpemiddel for at kunne klare hverdagens mange opgaver en hurtigere hjælp.” Siger Dora Olsen, formand for Social- og Sundhedsudvalget.


På Hjælpemiddelservice vil man også kunne aflevere eller få repareret sin rollator, kørestol og badebænk. Ved større reparationer kan man aflevere sit hjælpemiddel til reparation og efter aftale kan bevilgede hjælpemidler også afhentes i Hjælpemiddelservice. 


Den nye hjælpemiddelservice holder åbent torsdage fra kl. 12.00 til 14.00, hvor hjælpemiddelterapeut og en depotmand vil stå klar til at hjælpe med hjælpemidler, men også med generel vejledning, udlevering af ansøgningsskema mv. 


Åbningen af Hjælpemiddelservice den 12. januar 2017 kl. 12.00-14.00 vil blive fejret med en konkurrence og en quiz for de fremmødte, hvor vinderen får lov at få en robotstøvsuger med hjem til afprøvning i et halvt år. 

Opdateret af Køge Kommune 22.12.16