Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Køge fører på befolkningstilvækst

En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening placerer Køge som en klar sjællandsk vinder, når det gælder befolkningsfremgang. Og det er ikke et tilfælde, når Køge er i top 3 blandt danske byer, der er vokset mest eksplosivt i de sidste 90 år. De seneste år har man nemlig arbejdet strategisk med bosætning, og med at tiltrække arbejdspladser.
Køge har femdoblet sit indbyggertal på de sidste 90 år – og den udvikling fortsætter. En ny undersøgelse fra nyhedsbrevet Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening, har analyseret på danske provinsbyer og deres fremgang. Undersøgelsen slår fast, at Køge Kommune er lykkedes endog rigtig godt med sin strategi om at tiltrække nye borgere.

14.02.17
Borgmester i Køge Kommune, Flemming Christensen, er ikke i tvivl om, at det store strategiske arbejde over de seneste år, har båret frugt. Blandt andet har Køge Kommune solgt jord, der er lagt om til erhverv, man har fået tiltrukket supersygehuset til kommunen, ligesom den nye jernbane, som fra næste år vil bringe folk mellem Køge og København på 20 minutter har stor betydning.

- Køge Kommune har formået at udnytte chancerne og vores placering til fulde. Vi har tiltrukket arbejdspladser, og dermed får vi også den glæde at modtage nye borgere. Derudover har vi sørget for at bevare og udvikle vores særpræg. Køge bymidte er i en kategori for sig, fyldt med handlende og liv, hvilket gjorde, at vi blev valgt til årets Handelsby sidste år. Den udvikling, hele kommunen gennemgår, sker ikke ved et tilfælde, men gennem planlægning og strategisk tænkning. Vi er i fuld gang med en god udvikling, og den har vi ikke tænkt os at stoppe her, siger Flemming Christensen.

I 2016 flyttede borger nummer 60.000 til Køge Kommune. Med de mange nye tiltag og nye arbejdspladser, der finder vej til kommunen, forventer man, at 8.000 nye borgere flytter til inden for 10 år. Den gode udvikling er spredt ud over hele kommunen. Borup, der er Køge Kommunes anden største by, var i 2016 på andenpladsen over byer på mellem 2.000 og 4.999 indbyggere, der var vokset mest. På 10 år er Borup vokset fra 3.220 indbyggere til 4.608 i 2016.

En del af de nye tilflyttere vil rykke ind i de mange nye boliger, der i disse år skyder op i Køge og omegn. Området omkring Køge station og den gamle industrihavn er ved at blive omdannet til en ny, spændende bydel med butikker, erhverv og lejligheder. Længere mod nord ved den nye Køge Nord Station er en helt ny grøn bydel på tegnebrættet. Med kun 20 minutters transporttid til Hovedbanegården bliver det et oplagt sted at bo for familier, hvor mor eller far arbejder i København.

Pressekontakt:
 
Borgmester Flemming Christensen, telefon 28 79 20 00


FAKTA
• Køge vokser hurtigere end resten af Danmark
Befolkningstilvækst i 2015 på 0,98 % (0,83 % på landsplan).

• Området omkring Køge Station og den gamle industrihavn er ved at blive omdannet til en ny bydel med butikker og bystrand få minutter fra Køges gamle middelalderbykerne. 

• God infrastruktur, 20 minutter til København med tog fra 2018 og 8 spor på Køge Bugt Motorvej.

Kontakt Katja Dahlberg
Opdateret af Katja Dahlberg 14.02.17