Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Lær at leve med kronisk sygdom

Mand står på hovedet i sandet

Tilbud til dig, som har en kronisk sygdom

"Lær at leve med kronisk sygdom" er et tilbud, som kan hjælpe dig, som har en kroniske sygdom. Hjælpen gives i form af patientuddannelse og hjælp fra frivillige, der selv lever med en kronisk sygdom. Formålet er, at du kan lære at tackle hverdagen med en kronisk sygdom samt de bekymringer og praktiske problemer, der følger med sygdommen. Med undervisning fra andre, der er i samme situation, lærer du at bestemme mere over dit eget liv end sygdommen gør.

Konceptet er tænkt som et supplement til den vejledning, rådgivning og undervisning, du som patient får af det sundhedsfaglige personale.

Patientundervisningen kan dog ikke give dig information om, hvilken medicin du skal tage eller om hjælpemidler. I stedet fokuseres der på teknikker, som du kan bruge til at håndtere de konsekvenser, som din kroniske sygdom har for hverdagen og følelseslivet.

Kursusforløb

På kurset arbejdes der med forskellige teknikker, bl.a. muskelafspænding, fysisk aktivitet, kommunikation, handlingsplaner og mestring af træthed og smerter.

Kurset består af 6 mødegange á 2½ times varighed.

Det koster ikke noget at deltage i kurset, men det forudsættes at lærebogen "Patientuddannelse - lær at leve med kronisk sygdom" anskaffes. Bogen kan købes for 160 kr. på kursets 1. mødegang.

Hvem kan deltage?

Patientuddannelsen er et tilbud til patienter med forskellige kroniske sygdomme og pårørende til patienter med en kronisk sygdom.

Køge Kommune holder informationsmøde for interesserede borgere.

 

Opdateret 25.01.12

Kontakt

Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedskonsulent
Anne Birkedal
Tlf. 56 67 69 47


E-mail