Tool bar

Quick Links

Quick Links 2

 

Rehabiliteringstilbud

Gule blomster i forgrunden og siluetter af en gruppe mennesker i baggrunden.

Rehabiliteringstilbud er til dig, som har fået diagnosen KOL, type 2-diabetes og/eller hjertesygdom. Tilbuddene fokuserer på livsstil, sygdom og sundhed og er udviklet til at hjælpe dig med at opnå den størst mulige livskvalitet i dagligdagen.

Formålet med rehabiliteringstilbuddene er at medvirke til, at du som borger med KOL, type 2-diabetes eller hjertesygdom får den højst mulige funktionsevne og livskvalitet i din dagligdag. Rehabiliteringstilbuddene er gratis for borgere i Køge Kommune.

Kan jeg deltage, og hvordan tilmelder jeg mig?

Hvis du er borger i Køge Kommune og har KOL, type 2-diabetes eller hjertesygdom har du mulighed for at deltage i rehabiliteringsforløbene. Du skal henvises til Rehabiliteringsteamet af din egen læge. Hvis din læge vurderer, at du opfylder kriterierne for deltagelse i rehabiliteringsforløbene, udfylder din læge en henvisning, som du selv skal sende til Rehabiliteringsteamet i Køge Kommune.

Når vi har modtaget din henvisning, vil du blive kontaktet, og vi aftaler en tid til en livsstilssamtale.

Vi kan tilbyde borgere med KOL, type 2-diabetes eller hjertesygdom følgende muligheder for rehabilitering:

•  Livsstilssamtaler

•  Diætistvejledning

•  Rygestopkurser

•  Rehabiliteringsforløb 

 

Opdateret af Sundhedsafdelingen 02.03.12

Kontakt

Forebyggelse og Sundhedsfremme

Rehabiliteringskonsulent
Jette Juul Damkjer
Tlf. 56 67 69 58

E-mail