Her kan du læse om vores tilbud om tobaksforebyggelse for folkeskoler samt erhvervs- og ungdomsuddannelser.
I Køge Kommune har vi tilbud om hjælp til rygestop for både folkeskoleelever og elever ved erhvervs- og ungdomsuddannelser. Her kan du læse om vores tilbud om et undervisningsforløb med Tackling, som er rettet mod elever i 7.-9. klasse, og om mulighederne for at få besøg af vores rygestopbod på din erhvervs- eller ungdomsuddannelse.
I folkeskolen er også mulighed for at få besøg af en rygestopinstruktør, der kan fortælle om håndtering af grupperelationer, tobakkens skadelige virkninger, vandpiber m.m. som supplement til skolernes forebyggende undervisning.
Tackling i folkeskolen
Tackling er et undervisningsforløb om sundhed, selvværd og sociale kompetencer for elever i 7.-9. klasse. Du har mulighed for at bruge Tacklingsmaterialet i din undervisning.
Undervisningen med Tackling er med til at fremme elevernes sundhed og livskvalitet ved at styrke deres selvværd og sociale kompetencer generelt, samt ved at give de unge aktuel viden om tobak, alkohol og hash. Undervisning med Tackling har en effekt på unges sundhedsadfærd. Du kan læse mere om Tacklings effekt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Rygestopcafé på folkeskoler
Vores rygestopcafé er for elever i folkeskolens ældste klasser (7.-9. klasse). En rygestopcafé er en hjælp til individuelt rygestopforløb, som kommer til dit uddannelsessted. Vores rygestopinstruktører kommer en aftalt dag, og der er mulighed for at booke en tid til samtale med rygestopinstruktøren.
Caféen afholdes over 4 mødegange á 20 minutters varighed pr. deltager.
Er der brug for en rygestopcafé på dit uddannelsessted, så kontakt os gerne for at lave en aftale eller høre mere. Du finder kontaktinformationer i kontaktboksen på denne side.
Rygestopbod på din 10. klasse, ungdoms- eller erhvervsuddannelse
En rygestopbod er en hjælp til rygestop, som kommer til din ungdoms- eller erhvervsuddannelse eller 10. klasse. Vores erfarne rygestopinstruktører kommer med materiale og råd til, hvordan du kan stoppe med at ryge. Du kan få målt dit kulilteniveau samt få svar på dine spørgsmål. De kan bl.a. give råd om, hvordan du undgår at tage på i vægt, når du stopper, og hvad du skal gøre, når du får lyst til at ryge igen.
Boden er på skolen i 3 timer, 1 dag om ugen i 3 uger. Alle, der har lyst, har mulighed for at komme forbi til en snak.
Er der brug for en rygestopbod på dit uddannelsessted?
Mere information
Vil du vide mere om vores tilbud til elever i folkeskole, på ungdoms- eller erhvervsuddannelse, ønsker du at benytte Tacklingsmateriale i din undervisning eller vil du booke en rygestopbod/café, så kontakt Rygestopenheden. Du finder vores kontaktinformation i kontaktboksen på denne side.
Opdateret
af Sundhedsafdelingen
22.11.11