Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Trafiksikkerhed og trafikplanlægning

Cyklist der holder for bil

Køge Kommune arbejder løbende med at forbedre sikkerheden og trygheden på veje og stier. Vi forsøger bl.a. at mindske antallet af trafikuheld og dæmpe bilisternes hastighed på vejene.

Trafiksikkerhed

Børn ved fodgængerfelt der får instruktion af politimand
I 2013 vedtog Køge Byråd en ny Trafik- og Miljøplan med en række indsatsområder der kan forbedre trafiksikkerheden og trygheden i kommunen. Planen indeholder også en prioriteret liste over konkrete trafiksikkerhedsprojekter.

Kontakt
Hvis du oplever problemer med hastighed eller andre trafikale problemer kan du skrive til

Trafik- og Miljøplan

Skolepatruljer hjælper børn og voksne over vejen
Trafik- og Miljøplanen blev vedtaget af Køge Byråd i 2013. Planen indeholder en række forslag til nye indsatsområder og tiltag til at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på kommunens veje og stier. Derudover omfatter planen bl.a. de stadig aktuelle cykelstiprojekter og støjskærmprojekter fra Trafik- og Miljøplan 2008.

Planen bygger på en række analyser af bl.a. trafikuheld, trafikmængder og hastigheder. Desuden er input fra borgerhenvendelser, høringssvar og skolevejsundersøgelse medtaget og har vægtet i prioriteringen af de foreslåede trafikprojekter.

Se Trafik- og Miljøplanen her.   

Se også:

 

Trafiksikkerhedsprojekter

I skemaet nedenfor kan du se alle de trafiksikkerheds- og tryghedsprojekter der allerede er lavet og de projekter der er planlagt til at blive udført.

Projekterne er en blanding af borgerønsker og særligt uheldsbelastede steder.

Udførte/igangværende projekter:

Sted   Udførte/igangværende projekter
Billesborgvej (fra stationen til Strandvejen)  Cykelsti
Egedesvej - Naurbjergvej  Dobbeltrettet cykelsti + ombygning af kryds
Elmevej (Herfølge)  Bump
Gammerød Magleskovvej  Bump
Klemmenstrupvej  Bump
Københavnsvej v. Den Hvide By  Hastighedsnedsættelse
Københavnsvej - Gl. Lyngvej  Hastighedsnedsættelse + optimering af signalanlæg
Københavnsvej - Lyngvej      Hastighedsnedsættelse + optimering af signalanlæg
Langelandsvej v. Valdemarsvej  Indsnævring af vejen
Nylandsvej  Stikrydsning + bump
Præstevænget - Kirkevej  Stikrydsning
Ringstedvej (Lellinge)  Dobbeltrettet cykelsti + hastighedsdæmpende foranstaltninger
Ringvejen v. Ringstedvej  Hastighedsnedsættelse + optimering af signalanlæg
Ringvejen v. Sdr. Viaduktvej  Hastighedsnedsættelse + optimering af signalanlæg
Ringvejen v. Tøxensvej       Hastighedsnedsættelse + optimering af signalanlæg
Ringvejen - Ølbyvej  Hastighedsnedsættelse + optimering af signalanlæg
Tessebøllevej (fra Møllebækvej til Holmebækvej)  Hastighedsdæmpende foranstaltninger
Tigervej  Cykelsti + bedre krydsning for cyklister
Tøxensvej (fra Ringvejen til Sygehusvej)  Bump
Vedskøllevej (Herfølge)  Bump
Vordingborgvej (fra Sdr. Viaduktvej til Langelandsvej)  Hastighedsnedsættelse
Vordingborgvej - Klemmenstrupvej  Indsnævring af kørebane + lys
Vordingborgvej - Langelandsvej  Indsnævring af kørebane + lys
Ørnevej  Cykelsti i begge sider af vejen

 

 Projekter som udføres i 2016:

Hastighedsdæmpende foranstaltninger

Vejnavn   Kommende projekter
Ringstedvej (Slimminge)  Hastighedsdæmpende foranstaltninger
Ryeskovvej (Borup)  Hastighedsdæmpende foranstaltninger
Slimmingevej (Gørslev)  Hastighedsdæmpende foranstaltninger
Strandvejen v. Vallø Camping  Hastighedsdæmpende foranstaltninger
Tangmosevej  Hastighedsdæmpende foranstaltninger

  

Køge Trafiksikkerhedsråd

Menneskefigurer der taler i talebobler
Køge Trafiksikkerhedsråd blev dannet i 2012. Rådet fungerer som sparringspartner for Teknik- og Miljøudvalget. Det består af lokale ildsjæle, byrådspolitikere og repræsentanter fra politi, interessegrupper, skoler og kommunen. Som noget nyt fik Køge Trafiksikkerhedsråd i 2012 en række nye medlemmer, der repræsenterer borgerne bredt i kommunen.

Rådet tager jævnligt emner som kampagner, hastighed, selebrug, unge i trafikken m.m. op. Rådet har bl.a. givet input til Trafik- og Miljøplanen.

Se hvem der er medlem af Køge Trafiksikkerhedsråd her.

Trafikkampagner

Banner fra Skolestartskampagne
Som led i trafiksikkerhedsarbejdet deltager Køge Kommune hvert år i en række landsdækkende trafikkampagner. Vi forsøger på denne måde at være med til at påvirke trafikanternes adfærd, som ofte er årsag til trafikuheld og farlige situationer i trafikken.

Kommunen deltager bl.a. i kampagner om hastighed, selebrug, spirituskørsel og skolestart.

Se de landsdækkende kampagner her. 

Trafikstøj

Køge Kommune har i starten af 2015 fået udført en grundig analyse af trafikstøj langs Ringvejsstrækningen. Analysen omfatter strækningen fra Egedesvej i nord til Lidemarksvej i syd samt de større krydsende veje. Analyser viser hvor mange støjbelastede boliger der er langs vejene og indeholder desuden en indledende vurdering af, hvor det er muligt og relevant at opsætte støjskærme.

Borgermøde

Der blev holdt et åbent borgermøde om trafikstøj den 10. juni i rådhusets kantine.

Analyse af trafikstøj langs ringvejsstrækningen i Køge, marts 2015 (4,3 MB)

Kort over støjskærmsstrækning (22 MB)

Kort over støjbelastning på facaden af boliger (26 MB)

Kort over støj 1 1/2 meter over terræn med refleksioner (25,5 MB)

Skoleveje og kørsel

Skilt der angiver skole
Kommunen er forpligtet til at sørge for kørsel for skoleelever, hvis afstanden fra hjem til skole er større end:

  • 2,5 km (børnehaveklasse - 3. klasse)
  • 6 km (4. - 6. klasse)
  • 7 km (7. - 9. klasse)
  • 9 km (10. klasse)

Kommunen kan også være forpligtet til at sørge for kørsel for elever med kortere afstande, hvis politi og vejmyndighed har vurderet, at strækningen er trafikfarlig for bestemte klassetrin. 

På kortet kan du se afstandene til de enkelte skoler.

Skolevejsundersøgelse
Skoleelever oplever nogle gange andre problemer i trafikken end voksne trafikanter. Det skyldes, at børnene er nye i trafikken og ofte anvender andre ruter end de voksne.

I arbejdet med trafik- og Miljøplanen gennemførte Køge Kommune i 2013 en skolevejsundersøgelse for alle skoler i kommunen. Undersøgelsen var internetbaseret og eleverne blev stillet en række spørgsmål om deres transport til og fra skole. Derudover var der mulighed for at udpege utrygge steder på skolevejen.

Se skolevejsundersøgelsen og bilag her.

Kontakt Anlægsafdelingen
Opdateret af Anlægsafdelingen 15.05.17