Hvorfor planlægning
Formålet med Køge Kommunes sundhedsplanlægning er:
- at styrke samarbejdet inden for kommunen og sikre sammenhæng
- at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats
- at styrke kvalitetsudviklingen
Hvordan planlægning
Sundhedsplanlægningen skal sikre sundhed og trivsel hos borgerne gennem en strategi, der bygger på følgende principper:
- Borgernes sundhedstilstand i Køge Kommune følges systematisk gennem sundhedsprofiler. Herved kan omfanget af problemer og udvikling i problemerne følges, og det vil blive muligt at planlægge forebyggende sundhedsindsatserne i forhold til borgernes behov.
- Sundhedsindsatser, som er i drift, skal løbende monitoreres med henblik på at fastholde eller forbedre kvaliteten og borgernes tilfredshed.
- Køge Kommune vil som udgangspunkt igangsætte indsatser, som er bedst muligt dokumenterede med hensyn til, om de virker.
- Køge Kommune vil indgå aktivt i forsøgs- og udviklingsarbejde på områder, hvor der ikke foreligger viden om, hvad der virker. I disse tilfælde vil det være vigtigt at evaluere i forsøgsperioden og kun videreføre indsatser, som har en dokumenteret effekt.
- Kompetenceudvikling hos medarbejderne skal indgå som en integreret del af sundhedsindsatsen. De nye sundhedsopgaver stiller krav om kompetencer på mange områder - ikke mindst til dialogen med borgerne om det sunde valg. Der stilles også ny krav om viden om, hvad der virker i forebyggelse og sundhedsfremme, og hvordan effekter kan dokumenteres.
- Køge Kommune vil i forhold til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde sikre en fælles forståelse af de sundhedsmæssige udfordringer for at styrke vidensdeling, erfaringsudveksling, dokumentation og fælles sprog.
- Sundhedsindsatser, der kan medvirke til at nedsætte eller substituere forbruget af regionale og kommunale ydelser, vil blive prioriteret under forudsætning af, at det helbredsmæssige udbytte for borgerne er det samme eller bedre.
Opdateret
af Sundhedsafdelingen
23.08.10