Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Aktindsigt og registerindsigt

Her kan du finde en kort vejledning i dine muligheder, hvis du ønsker at få aktindsigt/registerindsigt, eller hvis du ønsker at klage over en sagsafgørelse.

Aktindsigt

Alle borgere har ret til med få undtagelser at få aktindsigt i de dokumenter, der indgår i sagsbehandlingen i Køge Kommune. Reglerne og begrænsningerne hertil findes i offentlighedsloven.

Du har en udvidet ret til at få aktindsigt, hvis du er part i en sag, hvor der skal træffes en afgørelse. Disse regler findes i forvaltningsloven.

Her skal du henvende dig

Hvis du vil have aktindsigt i en sag i Køge Kommune, skal du henvende dig til den forvaltning, hvor du mener, at sagen findes. Som udgangspunkt kan du forvente at få svar på dit ønske om aktindsigt inden for 7 arbejdsdage.

Ønsker du aktindsigt i en afgørelsessag, hvor du er part, skal du henvende dig i den forvaltning, der behandler sagen.

Klage

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse om aktindsigt, skal du rette henvendelse til den forvaltning, der har truffet afgørelsen.

Registerindsigt

Alle borgere har ret til at få oplysninger om, hvad der er skrevet i elektroniske registre om dem selv. Den enkelte borgers rettigheder fremgår af persondataloven.

Du har som borger bl.a. ret til

  • at få oplyst, hvilke personoplysninger om dig, som kommunen behandler.
  • at få oplyst, når kommunen indhenter personoplysninger om dig, medmindre du på forhånd er klar over det - f.eks. fordi du selv har indsendt et ansøgningsskema med oplysningerne. Kommunen skal også oplyse, om oplysningerne videregives til andre.
  • at få forkerte personoplysninger rettet.
  • at protestere mod, at bestemte personoplysninger behandles - f.eks. hvis du mener, at kommunen ikke har ret til at behandle eller videregive dine personoplysninger. Hvis protesten er berettiget, skal behandlingen ophøre.
  • at tilbagekalde et samtykke til behandling af følsomme personoplysninger.

Du har kun ret til at få registerindsigt i personoplysninger, der vedrører dig selv.

Her skal du henvende dig

Ønsker du indsigt i Køge Kommunes registre og behandlinger om dig selv, skal du henvende dig til:

Køge Kommune
IT-afdelingen
Torvet 9
4600 Køge

Du skal normalt have svar på din henvendelse inden for 4 uger.

Klage

Hvis du er utilfreds med det svar, kommunen giver om behandling af personoplysninger om dig, kan du klage til:

Datatilsynet
Christians Brygge 28, 4.
1559 København V

Læs mere

På Retsinformations hjemmeside kan du få adgang til love, bekendtgørelser og cirkulærer mv. Retsinformation er Statens juridiske online-informationssystem.