Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Nyt kulturhus i Køge

Her kan du læse om det kommende kulturhus i Køge centrum, der skal indeholde sal- og eventfaciliteter, bibliotek, musikskole og billedskole.

Køge Kommune skal have et nyt kulturhus beliggende i Køge centrum.

Kulturhuset skal først og fremmest erstatte den teatersal i Teaterbygningen, som skal rives ned i forbindelse med etableringen af en underføring under banen. Men det er vores vision, at kulturhuset udover sal- og eventfaciliteterne også skal rumme bibliotek, musikskole og billedskole.

Processen frem til i dag

Indbudt projektkonkurrence 2013

I foråret 2013 bød 37 arkitekter ind på opgaven om at tegne Kommunens nye kulturhus. 5 arkitekteam blev indbudt til at deltage i konkurrencen, hvor Lundgaard og Tranberg Arkitekter, vandt med dette forslag.

Du kan læse dommerkomiteens vurdering af vinderforslaget samt en vurdering af de fire øvrige forslag i dommerbetænkningen for Projektkonkurrencen.

Åben idékonkurrence 2012

I foråret 2012 afholdte Køge Kommune en åben idékonkurrence. Der blev indleveret 16 forslag til idékonkurrencen, hvoraf 3 forslag blev præmieret og 1 indkøbt.

Se alle forslag og læs dommerkomiteens bedømmelse af de 4 forslag i dommerbetænkningen for idékonkurrencen.

Visionsseminar for politikerne

I februar og oktober 2012 var en række politikere samlet for at drøfte kulturhusets indhold.

Se filmen fra 1. visionsseminar 27. februar 2012

Undersøgelse af kulturelle og lokale tendenser

Køge Kommune har i forbindelse med kulturhusprojektet foretaget flere undersøgelser af kulturelle tendenser inden for området:

Kulturhus Køge - analyse og scenarier

Sal i Kulturhus Køge - profil og funktionalitet

Sal i Kulturhus Køge - lokal undersøgelse

Borgernes kulturhus - dine idéer

Borgerdialogmøder

Den 4. oktober 2012 arrangerede Kulturudvalget et borgerdialogmøde, hvor det var muligt at få et indblik i udviklingsprocessen og de kulturelle tendenser på området og i forbindelse med åbningen af udstillingen Fremtidens Kulturhus den 21. juni 2012 blev der ligeledes afholdt et borgerdialogarrangement. Her var det muligt for alle interesserede, at få et indblik i konkurrenceforslagene samt i et fælles forum, at deltage i den åbne dialog om projektet.

Workshop for børn og unge

Den yngre generation havde mulighed for at deltage i dialogen ved en workshop i udstillingen den 29. juni 2012. Her arbejdede KøgeBibliotekerne og Billedskolen sammen i en multimedieworkshop, der netop havde til formål at belyse styrken ved det kommende kulturhus' nye samarbejdsformer og aktivitetstilbud.

Udstillinger

Fra juni til august 2012 flyttede en midlertidig dagligstue ind i Rådhusarkaden. Anledningen var idékonkurrencens 16 forslag, der alle gav bud på oplevelser og organisering i Køges kommende dagligstue - kulturhuset. I den forbindelse var det muligt som besøgende i udstillingen, at bidrage med nye input til kulturhusprojektet.

I sommeren 2013 blev de 5 forslag til projektkonkurrencen udstillet på Teaterbygningen. Efterfølgende rykkede udstillingen til København og ind i Arkitektforeningens udstillingslokaler.

Ideer til kulturhuset fra udstillinger og mail-postkasse

Der skal være plads 20-25 siddende lans computerspillere!

Plads til en keramikovn, hvor man kan få brændt eget keramik – alternativ en ovn til porcelænsbrænding.

Kulturhuset skal indeholde en mandestripbar!

Lydisolerede mindre lokaler til samspilsgrupper.

Kulturhuset skal kunne holde bankospil...

Man kunne lave en udstilling om bøger, der har afsæt i Køge og afspille film på en ret stor skærm, som viste spændende mennesker, der udtalte sig om bøger, der har gjort indtryk...

Masser af musik!

Et stort LEGO lab., hvor børn og andre sjæle kan bruge en teknisk udfordring...

Lad kommunens foreninger få husly i kulturhuset...

Et koncerthus med gratis entre – lige fra heavy metal til klassisk musik!

Lad de unge dygtige graffitimalere smykke vægge med deres farver!

Indendørs skaterrampe...

Indendørs rulleskøjtebane...

Flere børneaktiviteter i sommerferien – også til de mindre børn!

Flere ungdomsaktiviteter!

Kulturhuset skal være et sted hvor alle kan samles og have det sjovt!

Der skal være et dukketeaterhjørne...

En bilbane til at køre med radiobiler...

Plads til et værksted, hvor der er en trykpresse så man kan lave egne tryk.

Større øvelokaler - et musikhus med udlejningsøvelokaler, hvor bands kan have faste øvelokaler.

Kulturhuset skal være et børne- og ungdomshus!

Der skal være et stort træ lige i midten af bygningen!

En blomsterhave, hvor børn kan plante blomster og grøntsager...

En børnekunstudstilling og et indendørs legerum til børnene.

Kulturhuset skal kunne være samlingspunkt for fællesspisninger for f.eks. ældre ensomme borgere, eller kommunale oplysningsmøder med bespisning. Der skal derfor udover en sal med plads til spisning også være et større køkken, gerne med plads til undervisning...

Mulighed for at spise medbragt mad!

Pressearkiv

Læs alle pressemeddelelser om projektet fra 2012-13

Kontakt Kultur- og Idrætsafdelingen
Opdateret af Køge Kommune 13.08.15