Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Ungefestival med fokus på fritid - 16. september i Lovparken

Køge Kommune slår for anden gang dørene op for Ungefestival hvor der er fokus på forskellige fritidstilbud. Arrangementet samler flere fritidstilbud, så unge på tværs af interesser og baggrunde kan mødes, få en god oplevelse og måske opdage noget nyt som man kan lave i sin fritid.

12.09.17
Unge mennesker lytter til musik
Ungefestivalen henvender sig til unge mellem 10-20 år og afholdes i Lovparken lørdag d. 16. september fra kl. 15-21, der er gratis adgang for alle og arrangementet er selvfølgelig alkoholfrit. 

Skate, fodbold og bagekursus

Programmet byder på en bred vifte af forskellige aktiviteter, herunder den mobile skaterampe fra Gule Hal, bagekursus, Ungdomsskolen og fodboldturnering. 

Ungdomsklubberne står for forskellige aktiviteter og på Scenen kommer der musik fra Musikskolen fra unge lokale bands; de lokale Trash-drenge fra FSU og gymnasiebandet Heat Beats, og gerne meget mere.  Herudover suppleres programmet med flere aktiviteter fra fritidsområdet. 

  

Se Ungefestivalens program løbende på facebook.dk/ungefestival.

Fodboldturnering - alle kan være med!

Alle kan være med til fodboldturneringen til Ungefestival, som foregår med 6 spillere pr. hold.
Der spilles i 3 årgange:
10-13 ÅR: SPILLES KL 15.00-16.30
14-17 ÅR: SPILLES 16.30-18.00
18+: SPILLES 18.00-19.30
Tilmelding til Lukas på 25170207 eller ved at møde op med et hold. Der er dog kun plads til 8 hold pr årgang.

Flotte sponsorpræmier fra Nordisk Film Biografer i Køge!

Arrangør og kontakt

Det er Helhedsplanen, Tapperiet, Køge Boldklub og Køge Kommune som står bag initiativet. For yderligere information kontakt John Khan, SFO & Klubkoordinator – Køge Kommune på mobil 29 17 95 08 eller på

Opdateret af Køge Kommune 12.09.17