Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

LÆR AT TACKLE angst og depression for unge

Gør symptomer på angst og/eller depression din hverdag svær? Har du for eksempel svært ved at klare uddannelse, arbejde eller at være sammen med andre? Vil du gerne blive bedre til at tackle dine udfordringer, så kom til informationsmøde den 14. december 2017.

05.12.17

Kurset er for dig, der er mellem 15-25 år som oplever tegn på angst og/eller depression. På kurset får du mulighed for at møde andre, der har det ligesom dig og afprøve redskaber, som kan give dig større kontrol over dig selv og din hverdag. Kurset har fokus på hjælp til selvhjælp og er ikke psykiatrisk eller psykologisk behandling.

Du lærer blandt andet at tackle symptomer på angst og depression, og at klare situationer, der er svære, samt ideer til, hvordan du får mere energi og overskud i hverdagen. En deltager fra et tidligere kursus siger følgende om indholdet:
”Kurset gjorde, at jeg nu ved hvad jeg skal gøre, når jeg kan mærke jeg er ved at få det dårligt psykisk, og det hele bare er lidt skræmmende ”.

Informationsmøde

Der afholdes informationsmøde den 14. december 2017 kl. 16.30 på Teaterbygningen i Køge, hvor du helt uforpligtende kan komme og høre mere om kurset. Du er meget velkommen til at tage en forælder, ven eller vejleder med. Tilmelding til kurset foregår på informationsmødet. 

Kurset afholdes over 8 torsdage

Kurset forløber over 8 torsdage á 2,5 time og foregår på Teaterbygningen i Køge, kl. 16.30-19.00 i perioden 8/2-12/4-2018. 

Hvem underviser

Undervisningen varetages af to frivillige instruktører, som har et personligt kendskab til angst og/eller depression, og som ved, hvordan det er, at have symptomerne tæt inde på livet. Instruktørerne har gennemført en systematisk uddannelse, som gør dem i stand til at lede kurserne.

Videnskabelig undersøgelse

Køge Kommune har siden 2012 haft stor succes med at udbyde lignende kurser til voksne. En dansk forskningsundersøgelse viser, at kurset har store positive effekter på de voksne kursister, der blandt andet oplever en reduktion af symptomer på angst og depression, øget tro på egne evner til at håndtere symptomerne og til at opnå støtte hos omgivelserne. 
Man forventer, at der kan findes lignende effekter, når kurset udbydes til unge. Derfor har Køge Kommune valgt at blive en del af et nationalt projekt LÆR AT TACKLE angst og depression for unge over de næste 2 år i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning, Statens Institut for Folkesundhed og lokale samarbejdspartnere i Køge. 38 kommuner i Danmark vil over de næste 2 år deltage i projektet. 

Yderligere oplysninger

 Du er altid velkommen til at kontakte Sundhedskonsulent Anne Birkedal, Tlf: 56 67 69 47 eller mail:

Opdateret af Køge Kommune 05.12.17