Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Borgerservice som en del af uddannelsen

Hvordan er det at være borger i det digitale samfund? Hvad kan man bruge NemID til, og hvordan kan man bruge Køge Kommunes selvbetjeningsløsninger? Det og meget mere får en række unge mennesker svar på, når de i løbet af det næste halve år besøger Borgerservice som et led i deres STU-uddannelse.

23.01.18

Der bliver god tid til at stille spørgsmål og prøve sig frem, når elever fra Fremtidslinjen i løbet af det næste halve år besøger Køge Kommunes Borgerservice. Fremtidslinjen er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - også kaldet STU. Det er et tilbud til elever, der af forskellige årsager som eksempelvis diagnoser og andre udfordringer, ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Eleverne på fremtidslinjen er som udgangspunkt mellem 18 og 25 år og har typisk diagnoser som ADHD og autisme.

I forbindelse med et nyt botræningstilbud, som uddannelsen tilbyder, skal eleverne en tur forbi Borgerservice i Køge Kommune.

- Det er en rigtig god mulighed for de unge at udforske de mange muligheder, der ligger i Borgerbetjeningen og få et helt konkret indblik i vores tilbud. Vi er rigtig glade for at kunne støtte op om de unges uddannelse og hjælpe de unge til at vide, hvor de kan blive hjulpet i hverdagen og vide, hvor de skal henvende sig, siger Rikke Skram-Skuldbøl, chef for Borgerservice, Køge Kommune

Besøg hos kommunen

Eleverne besøger Borgerservice i grupper af fem til ti elever ad gangen i løbet af det næste halve år. Her vil de få en rundvisning og en introduktion til Borgerservice. Eleverne skal besøge Borgerservice og have en indføring i hvordan det er at være digital borger, hvilket betyder introduktion til NemID, Digitalpost og selvbetjening på Køge.dk.

- Vi har skabt en uddannelse, hvor der er god balance mellem de tre søjler - personlig, faglig og social udvikling. På vores botræningsforløb, lærer eleverne de ting, som er en del af en helt almindelig hverdag såsom rengøring, planlægning og indkøb. Her er kontakten med kommunen en helt naturlig del af hverdagen for mange mennesker og derfor en uundværlig del af uddannelsen, siger Morten Ellehauge, leder af Fremtidslinjen.

Fakta 

Siden juni 2017 er Køge Kommunes Borgerbetjening blevet samlet under et tag og er nu den samlede indgang til Køge Kommune. Her kan borgeren komme i kontakt med kommunen både via det personlige møde og få hjælp til selvbetjeningsløsninger.

Opdateret af Køge Kommune 23.01.18