Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Nyt egetræ gør Køge Torv forårsklar

I uge 2 fældes et af de store egetræer på Køge Torv til fordel for et nyt flot træ. Træet blev fældet, fordi det i efteråret 2015 fik store skader på træets krone, der ikke er til at redde.

11.01.18
I den østlige ende af Køge Torv giver en lille gruppe egetræer skygge på en varm sommerdag. Nu har Køge Kommune fældet et af træerne på grund af skader i trækronen. Det betyder dog ikke, at der kun kommer til at stå en bunke jord tilbage, for torsdag den 11. januar om morgenen er der blevet plantet et nyt egetræ. 

Det nye træ bliver til at få øje på. Det forventes nemlig, at det nye træ, der plantes, bliver ca. 6-7 meter højt og omkring 4 - 5 meter bredt. 

Hvis træer kunne tale

Det egetræ, der fældes, har stået på Køge Torv siden 1996, hvor det blev plantet i forbindelse med renoveringen. På det tidspunkt var træerne 20-25 år gamle, og de er derfor over 40 år nu.  

I gennem årene har egetræerne oplevet lidt af hvert på Køge Torv, der bærer titlen som Danmarks største provinstorv. Sammen med Frederik den VII statuen har træet overværet årlige juletræstændinger, farverigt fyrværkeri, torvedage, byjubilæum og hver sommer står egetræerne i kulissen, når byens nyudklækkede studenter fejrer huen med ringdans om den snart 150 år gamle statue. 

Pressekontakt

Ina Jaller, landskabsarkitekt, tlf.: 29 21 24 45


Opdateret af Køge Kommune 11.01.18