Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Køge Kommune får flygtninge i job

En ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser at Køge Kommune er blandt de ti bedste kommuner til at få flygtninge i job. Hele 50 procent af kommunens flygtninge er i beskæftigelse. Køge Kommune lever dermed op til regeringens målsætning om at hver anden flygtning skal være i arbejde.

07.02.18
Køge Kommune formår at få hele 50 procent af kommunens flygtninge og familiesammenførte i arbejde. Dette resultat ligger langt over landsgennemsnittet, hvor 36 procent af landets flygtninge og familiesammenførte mellem 21-64 år er i arbejde.  


Det vil sige, at Køge Kommune er en af de kommuner der allerede lever op til regeringens målsætning om at flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsøgende og minimum hver anden skal være i arbejde. 
- I Køge Kommune har man længe haft fokus på at god integration og medborgerskab handler om aktiv deltagelse i lokalsamfundet og om jobskabelse. Derfor er vi stolte af at vores tiltag tilsyneladende har virket og at mange flygtninge er i job. Det sikrer god integration og giver erhvervslivet den efterspurgte arbejdskraft, siger formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Lissie Kirk

Køge Kommune har vedtaget en ny Beskæftigelsesplan for 2018, der netop har fokus på at hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de har brug for og hjælpe flere ledige i arbejde – herunder også de Køgeborgere som også er flygtninge.

Også gode til sproget
I Integrationsbarometeret fremgår det desuden at Køge Kommunes flygtninge klarer sig godt hvad angår det nye danske sprog. Hele 71 procent af de flygtninge, der er omfattet af integrationsprogrammet består en danskprøve indenfor 5 år efter de er startet på danskuddannelse.  

Udover Køge Kommune klarer de omkringliggende kommuner sig også rigtig godt i Integrationsbarometeret.  Ringsted Kommune med 57 procent i arbejde, Stevns Kommune med 50 procent i arbejde og Solrød Kommune med 42 procent i arbejde.


Fakta
Tallene bag stammer fra ”Det Nationale Integrationsbarometer samt nøgletal om flygtninge”

Opdateret af Køge Kommune 07.02.18