Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Køge Kommune igen med i Respekt Kampagnen

Landsdækkende kampagne sætter fokus på nem og tilgængelig rådgivning og alkoholbehandling. Køge Kommune deltager igen og har ædru alkoholikere med på råd, for de ved, hvad der skal til for at hjælpe andre.

09.02.18

Køge Kommune deltager fra 5. februar-5. marts i oplysningskampagnen Respekt som Alkohol & Samfund og Tryg Fonden står bag. Kampagnen sætter fokus på nem og tilgængelig rådgivning og alkoholbehandling og oplyser om de mange gode, anonyme og gratis rådgivnings- og behandlingstilbud der findes i Danmark og i Køge.

Rette hjælp og behandling

I 2017 havde Sundhedsstyrelsens alkolinjen.dk mere end 1.400 telefonsamtaler, hvoraf ca. halvdelen var borgere med egne alkoholproblemer og den anden halvdel var pårørende. 

Den seneste sundhedsprofil fra Køge Kommune viser, at op imod 8.000 i Køge Kommune har et alkoholproblem, og blandt dem giver ca. 2.000 udtryk for at de godt kunne tænke sig at gøre noget ved det. Kampagnen skal derfor hjælpe med at sætte fokus på mulighederne for hjælp og behandling.

I Køge kan behandlingen foregår hos Novavi (tidl. Lænkeambulatoriet) i Vestergade. Her kan man gratis, anonymt og uden tidsbestilling henvende sig for rådgivning og aftale om behandling, der er tilpasset arbejds- og familielivet. Men mange har en opfattelse af rådgivning og alkoholbehandlingen der langtfra stemmer overens med virkeligheden.

”Mange tror at man skal indlægges og har nogle forestillinger om alkoholbehandlingen som slet ikke passer med virkeligheden”. ”Til manges store overraskelse er vores sted åbent og lyst og mange nævner at den professionelle og fleksible behandling man får hos os, er det der gør en forskel”. ”For dem der ønsker det, kan man være anonym, og evt. gå i behandling i Roskilde eller Glostrup, hvis man ønsker det”.  Stine Nøddebo, Alkoholbehandler hos Novavi Køge.

Ædru alkoholikere taget med på råd

Køge Kommune samarbejder med ædru alkoholikere fra Køge. De vil gerne give et skulderklap til andre og ikke mindst bruge deres egne erfaringer til at hjælpe andre i gang. Og når vi taler om motivationen til at komme i gang, er det især forholdet til børn og familie der betyder noget.

John fra Køge fortæller:

”Det der gjorde forskellen for mig var, at min chef fra arbejdet og min kone var så ihærdige og ikke ville give op, jeg skulle i behandling, og tusinde tak for at det lykkedes. Jeg er startet et helt nyt og dejligt liv, hvor jeg ikke ser det hele i alkoholtåger og hvor alkoholen ikke har magten. Og mine børn har oplevet mig i situationer som bestemt ikke er for børn, det har betydet meget for mig, at de ikke kommer til at opleve det igen”. John er ædru alkoholiker fra Køge.

Også Hans har erfaringer, han gerne vil give videre:

”For mig er det også en helt ny verden der har åbnet sig, jeg er blevet et meget positivt menneske, selv en gråvejrsdag er dejlig og en ny start på mit dejlige alkoholfri liv. Og så er mine store og voksne børn begyndt at kramme mig på en måde, så man virkelig kan mærke at de mener det”. Hans er ædru alkoholiker fra Køge.

Fakta og Respektkampagnen

  • Statens Institut for Folkesundhed oplyser at der på landsplan er ca. 14.000 i behandling, 140.000 danskere er afhængig af alkohol, og 585.000 har et skadeligt højt forbrug.
  • Respektkampagnen er en landsdækkende kampagne som Alkohol & Samfund og Tryg Fonden står bag og som på landsplan køre fra januar-marts.
  • Respekt Kampagnen skal oplyse om, at alle har ret til gratis og professionel alkoholbehandling gennem kommunerne. 
  • Respekt Kampagnen har til formål at få flere borgere med alkoholproblemer til at henvende sig til de lokale behandlingstilbud.
  • Kampagnen består af national annoncering på tv, internet og sociale medier og lokale kampagneaktiviteter, som kommunerne står for. 

Har du brug for hjælp og rådgivning?

  • Alkolinjen 80 200 500 er en landsdækkende, professionelt bemandet telefonrådgivning til borgere med alkoholproblemer og deres pårørende. Alkolinjen er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Alkohol & Samfund.
  • Alkolinjen 80 200 500 er gratis og anonym og er normalt åben alle hverdage fra klokken 11 til klokken 15. Udenfor åbningstid er der mulighed for at indtale sit telefonnummer, så man kan blive ringet op, når rådgiverne møder ind dagen efter.
  • Alkoholbehandling hos Novavi (tidl. Lænkeambulatoriet), Vestergade 22-24, 4600 Køge. Telefon 39 455 666 og få oplyst telefontid og åbningstider. 
  • Morten Mus Andersen næstformand i udsatterådet, tlf. 81718739, mail: og Kirsten ’Kisser’ Hermansen tlf. 23463420, mail: . Morten og Kirsten er begge ædru alkoholikere og vil meget gerne hjælpe og rådgive de der har brug for et ekstra skulderklap. 

Læs mere

Find mere information www.koege.dk/respekt, www.novavi.dk og www.hope.dk/respektkommune.

Kontakt vedr. kampagnen

  • Henrik Borggren, Sundhedskonsulent i Køge Kommune , tlf. 29 33 70 96
  • Svend Aage Hjelm, Socialfaglig konsulent i Køge Kommune mail:

Opdateret af Køge Kommune 09.02.18