Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Forældre er nu kompenseret for frokostpenge

Der har været fejl i den metode, som betalingen af frokostordningerne i Køge Kommunes daginstitutioner er udregnet på. Byrådet besluttede derfor d. 20. juni 2017, at det beløb, som var betalt for meget, skulle betales tilbage til forældrene. Tilbagebetalingerne er nu gennemført, og der er samlet set udbetalt 5.599.360 kr. Forældrene har modtaget op til 37 kr. pr. barn pr. måned.

06.04.18

Der bliver spist gulerødder, fiskefrikadeller og rugbrødsmadder i stor stil i Køge Kommunes daginstitutioner. I godt 27 ud af de 40 institutioner er der en frokostordning, hvor maden enten bliver lavet på stedet, eller leveret udefra. Madordningen er forældrebetalt og opkræves ud over den månedlige betaling for institutionspladsen.

I slutningen af 2016 blev Køge Kommune opmærksom på en fejl i den måde, som forældrebetalingen for frokostordningerne bliver udregnet på. I perioden 2010-2016 betalte forældrene nemlig også for udgifter til den strøm, der bruges til produktion af frokosten. Det er en fejl, som der nu er blevet rettet op på.

- Det har hele tiden været magtpåliggende for Børneudvalget at finde en løsning, som retter mest muligt op på den fejl, der er begået. Jeg er selvsagt derfor rigtig glad for, at vi nu kan fortælle, at tilbagebetalingen er gennemført og er nået ud til de borgere, der er berettiget til det, siger en tilfreds Pernille Sylvest (A), formand for Børneudvalget.

De forældre, der har været berettiget til det, har automatisk fået tilbagebetalt pengene direkte på deres NemKonto. For nogle forældre kan beløbet være udbetalt af flere omgange. Har man som forælder intet modtaget, betyder det, at man ikke skal have tilbagebetalt penge. Alle forældre, der er blevet opkrævet for meget for frokostordninger i årene 2010-2016, er altså nu blevet kompenseret.

Opdateret af Køge Kommune 06.04.18