Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Nye og spændende demensaktiviteter

Nu byder Østsjællands Demensrådgivnings – og Aktivitetscenter på en masse nye og spændende aktiviteter.

I juni måned åbnede Østsjællands Demensrådgivnings – og Aktivitetscenter i Stevns, Faxe og Køge kommuner – i daglig tale kaldet ØDA. De tre kommuner er nu klar til at tilbyde en masse nye aktiviteter til hjemmeboende borgere med demens og deres pårørende.

09.08.18

Faxe, Køge og Stevns kommuner er i samarbejde med Alzheimerforeningen klar med nye aktivitetstilbud i ØDA. Efter åbningerne af ØDA’s tre afdelinger i uge 23, er der kommet en masse gode ønsker fra borgerne omkring hvilke aktivitetstilbud der er behov for. Ud fra disse ønsker er der arbejdet på at realisere dem og der vil fortsat blive arbejdet på at skabe nye muligheder for aktiviteter.

ØDA har startet nye pårørendegrupper, hvor pårørende til demensramte mødes og kan danne netværk. Det kan være en stor hjælp at tale med andre i samme situation og samtidig giver grupperne mulighed for at danne nye venskaber. Derudover har en gruppe friske frivillige lavet en gå-klub i Køge, for både demensramte og deres pårørende, hvor de en gang ugentligt er ude i den friske luft og hygger sig.

”En af de ting der er så fantastisk ved ØDA er, at tilbuddene går over kommunegrænserne, så vi på den måde kan tilbyde flere aktiviteter til borgerne. Ligeledes er det vigtigt at borgerne selv er med i processen med at idéudvikle hvilke aktiviteter de ønsker sig, så vi målretter indsatsen” siger projektleder Sandra Mundus

I efteråret byder ØDA på en masse nye aktivitetstilbud. I august afholder ØDA bl.a. et bowlingarrangement og foredrag om det gode liv med demens. I september starter der både et dansehold og spilklub op, så der er rig mulighed for fysisk aktivitet og hjernegymnastik. I forbindelse med Huskeugen i september kommer der forskellige foredrag om samliv og fremtidige fuldmagter.

Alle aktiviteter kan ses i ØDA’s månedlige aktivitetskalender. Ønsker man aktivitetskalenderen kan man henvende sig i en af de tre ØDA-afdelinger eller kontakte kommunens demensteam:

Afdeling Stevns:                   Afdeling Køge:                     Afdeling Faxe:

Hovedgaden 46                    Ølbyvej 50                            Præstøvej 78

4652 Hårlev                          4600 Køge                           4640 Faxe

Åbningstid:                           Åbningstid:                           Åbningstid:

Man: 10-12                           Man: 13-15                           man-fre: 10-14

Onsdag: 13-15                      Tlf. man-fre kl. 9-10               Tlf. man-fre kl 10-14                                   

Tlf. man-fre kl. 9-10:              56565643                              Torsdag også 15-17

56575208                                                                         56204990 

Yderligere information, kontakt da projektleder Sandra Mundus tlf:  24901134 mail: eller projektmedarbejder Anne Hardis tlf: 24769995 mail: annehard@stevns.dk

Opdateret af Køge Kommune 09.08.18