Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Renoveringen af Køge Bro udskydes

Den varslede, midlertidige lukning af Køge Bro udskydes. Det skyldes, at der mangler en godkendelse af renoveringen hos Slots- og Kulturstyrelsen.

04.09.18

Køge Kommune havde planlagt at renovere belægningen på Køge Bro i tidsrummet 3. september-16. november 2018. Men en manglende godkendelse af renoveringen hos Slots- og Kulturstyrelsen betyder, at renoveringen af den nedslidte belægning udskydes.

Køge Bro dateres til 1633. Den er udvidet først i 1802 og siden flere gange i 1900-tallet. Broen er et af Køges mange bevaringsværdige bygningsværker og derfor fredet. I den planlagte renovering arbejdes der kun på broens belægning og ikke i selve brokonstruktionen. Teknik- og Miljøforvaltningen har vurderet at en renovering af belægningen ikke er et indgreb i selve broen og har derfor ikke inddraget Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er vigtigt for Køge Kommune at vedligeholde kommunens bevaringsværdige bygningsværker efter eksperternes anbefalinger og krav, derfor afventer kommunen nu Slots- og Kulturstyrelsens anbefalinger og endelige godkendelse.

Udskydelsen af projektet betyder, at bilister og andre trafikanter frit kan benytte broen. Broen lukkes tidligst i 2019. En midlertidig lukning skal nemlig planlægges efter årstider, skoleferier og større arrangementer i Køge By.

Pressekontakt

Connie Graul, Anlægschef i Køge Kommune, 51 68 62 64

Opdateret af Køge Kommune 04.09.18