Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Ros og kage til Vemmedrupskolens lærere

Det er ikke hver dag, at lærerne får den ros de fortjener, for at uddanne og danne børn og unge. Men det sker i dag, den 5. oktober, da Køge Kommune i anledning af Lærernes Dag overraskede Vemmedrupskolens lærerstab med kage og rosende ord.

05.10.18
Den 5. oktober står i lærernes tegn og i Køge Kommune skal den internationale Teachers Day fejres på traditionel vis. Selvom Lærernes Dag markeres på hver sin måde rundt omkring på Køge Kommunes mange skoler, er der hvert år én særlig skole, der udvælges til en helt særlig overraskelse. I år var det Vemmedrupskolens lærerstab, der med kage og anerkendelse fik en lidt anderledes ”elev” til time. 

Skoleudvalgsformand Mads Andersen tog nemlig, på vegne af hele Køge Kommune, en kage under armen, da han overraskede lærerne på Vemmedrupskolen. Det skete i dag kl. 12.00, hvor han bankede på døren, for at takke for en ekstraordinær indsats det forgangne år. 

- Lærerne på alle Køge Kommunes skoler arbejder hver dag med det mest dyrebare, vi har – børn og uddannelse. Den indsats de gør dagligt, fortjener i sig selv al hæder og ros. Men på Vemmedrupskolen har lærerne om nogen haft et vanskeligt år. I en tid, hvor der har været udfordringer, har lærere og ledelse gjort en enorm indsats for at få tingene til at fungere og sikre, at eleverne fik undervisning hver dag på trods af svære forhold. Det vil vi benytte denne særlige dag til at takke dem for og ikke mindst ønske en rigtig god Lærernes Dag til alle lærere, siger Mads Andersen, Skoleudvalgsformand i Køge Kommune.

Lærernes Dag er en international begivenhed, som FN-organisationen UNESCO tog initiativ til i 1994. Det er en dag, hvor hele verden viser en anerkendelse af det afgørende bidrag, lærerne giver til uddannelse og udvikling. 

Opdateret af Køge Kommune 05.10.18