Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Køge Kommune giver to buslinjer mere tid på vejen

Bus 248 startede som en myldretidsbus i begyndelsen af året. Nu udvides køreplanen, så bussen kører hele dagen og lørdag med. Når Køge Nord Station åbner i 2019, kører bus 101A passagerer til de nye perroner.

09.11.18

I marts 2018 kørte bus 248 de første passagerer fra Ejby til Køge Station. Fremover skal bussen ikke kun være en myldretidsbus med afgange morgen og aften. Bus 248 kører fremover hele dagen i hverdagene, bussen vil også begynde at køre om lørdagen. I 2019 stopper de første tog ved Køge Nord Station. Det er nu besluttet at forlænge 101A’s rute, så bussen fortsætter forbi Campus Køge og videre nordpå til den nye station.

Bus 248 har vist sig at være en vigtig brik i busdriften mellem Køge i øst og Ejby mod vest. Jeg er glad for, at vi med den nye køreplan kan styrke den kollektive trafik mellem Borup, Ejby og Køge. Nu bliver det mere fleksibelt at tage bussen i hverdagen og vælge kollektiv trafik, når der skal handles om lørdagen. Jeg håber, at mange vil gøre brug af de nye muligheder. Jo flere der står på bussen, jo mere kan vi udvide buslinjerne og øge afgangene, siger Erik Swiatek, formand for Teknik- og Ejendomsudvalget.

Ikke kun en pendlerbus

Bus 248 har gjort det muligt at komme hurtigt fra Borup og Ejby til Køge Station. Ruten går blandt andet forbi Køge Gymnasium, og derfor skulle bus 248 oprindeligt kun køre om morgenen og eftermiddagen, hvor der ville være størst efterspørgsel. 

Torsdag den 8. november besluttede Teknik- og Ejendomsudvalget i Køge Kommune at udvide køreplanen, så bus 248 kører én gang i timen i hver retning.

• Hverdage fra 06:00-19:00
• Lørdage fra 09:00-16:00
Bussen starter med at køre efter den nye køreplan til foråret 2019.

101A bliver ny stationsbus

Den populære bybuslinje 101A kører fra Hastrup i syd forbi Køge Station, Sjællands Universitetshospital, Ølby Station til Campus Køge i nord. Når Køge Nord Station åbner i 2019 bliver busruten forlænget, så 101A to gange i timen henter og bringer passagerer til stationens fjerntog. 
Linje 101A stopper på den nye stationens vestside. På østsiden af Køge Nord Station gøres der plads til den regionale buslinje 120, men Region Sjælland har stillet forslag om at spare linje 120. Derfor drøftede Teknik- og Ejendomsudvalget i Køge Kommune mulige reaktioner på Region Sjællands eventuelle besparelse af bussen.

Pressekontakt

Erik Swiatek, formand for Teknik- og Ejendomsudvalget, 21 53 17 76


Opdateret af Køge Kommune 09.11.18