Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Mangfoldighedscafe

13.06.19

Invitation til mangfoldighedscafé på Køge Bibliotek.

Palle Johansen og Miechael Stian Hansen som begge er aktive frivillige i Køges foreningsliv hvor begge er medlem af Køge kommunes integrationsråd, kultur- og idrætsråd er initiativtagerne til en mangfoldighedscafé på Køge Bibliotek. 

Palle og Miechael inviterer til workshop for ildsjæle, foreninger, frivillige og nysgerrige som gerne vil være med til at starte et fællesskab med plads til rummelighed og forskellighed.

Mangfoldighed betegner, at alle mennesker er forskellige. Det gælder både i forhold til personlige forhold som køn, alder, religion, etnisk oprindelse og seksualitet og om uddannelse, erhvervserfaring, holdninger, interesser og meget mere.

Formål:

Mangfoldighedscaféen kan være frivilliges og foreningernes talerør til nysgerrige som gerne vil have kendskab til kultur- og idrætsforeningerne i Køge kommune og hvor der er mulighed for at knytte venskab på tværs af kultur og samfundslag.

Mangfoldighedscaféen kan fungere som samlingspunkt og være brobygger i civilsamfundet til foreningslivet og lokalsamfundet i Køge kommune.

Invitation til alle 

Har du gode ideer til sociale aktiviteter? Vil du gerne være med til at starte et fællesskab med plads til forskellighed?
Så kom til workshop om Mangfoldighedscafé som drives af foreninger og frivillige.

Mandag den 17. juni kl. 16:30 – 17:45
Sted: Køge Bibliotek 
Kirkestræde 18, 4600 Køge


Du kan læse mere om mødet her

Opdateret af Køge Kommune 13.06.19