Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Ny bog fortæller om Køges udvikling gennem 30 år

Køge Kommune står bag en ny bog, der i små artikler, historier og billeder sammenfatter Køges historiske byudvikling gennem de sidste 30 år. Pressen inviteres til præsentation af bogen og møde med forfatterne mandag den 30. september klokken 15.00, ved et arrangement i Byrådssalen.

26.09.19
Køge by har gennemgået en omfattende udvikling gennem de senere år. Nu sammenfatter en ny bog en række af de udviklingsprojekter, der i dag sætter sit præg på og skaber rammerne om byens liv. Her kan interesserede læse om alt fra udviklingen af Køge Havn og Skandinavisk Transport Center til Campus Køge, Køge Marina og meget mere. 

Bogen hedder ”Køges byudvikling 1990-2020 - Fra historisk industri- og havneby til moderne by i Hovedstadsområdet”. I ord og billeder fortæller bogen historien om Køges seneste tre årtiers udvikling. Her kan fx også ses før- og efterbilleder af Torvet med og uden parkeringspladser bil busser og biler på selve Torvepladsen, ligesom planerne for udviklingen af et helt nyt boligområde omkring Køge Nord Station også er med. 

Afsættet for bogen er, at Køge Kommune den 3. og 4. oktober vært ved årets Byplanmøde, en stor konference for byplanlægning, boligpolitik og arkitektur, hvor 600 planlæggere og politikere fra hele landet deltager. 

- Vi står midt i en udvikling, som går rigtig stærkt. Køge Kommune forandrer sig, og Køge by forandrer sig med. Værdien af at stoppe op og reflektere over den udvikling, som vi er en del af, skal man huske på. Det er denne bog en kærkommen lejlighed til. Det er dejligt at se, at så mange bidragsydere har været med på at levere deres bidrag til fortællingen om Køges særlige udvikling, siger borgmester Marie Stærke. 

Bogen, som er på 100 sider, består af 24 artikler af forskellige forfattere, der hver især har haft en særlig rolle i Køges nuværende byplanlægning og udvikling. 

Bogen giver på den måde et godt overblik over både visioner og de konkrete handlinger, der skal til for at udvikle en gammel industritung provinsby til et pulserende vækstområde og attraktivt bosætningsområde. Både i forhold til nye boligformer og et stærkt erhvervsfokus, men også om hvordan en kommune skaber rammerne for en god og sund fritid, med et rigt foreningsliv og masser kulturelle tilbud og adgang til skøn natur. 

”Køges byudvikling 1990 – 2020” er trykt i begrænset oplag, og kan købes i Køge Kommunes Borgerbetjening for 80 kroner fra den 7. oktober. 


Pressekontakt: 
Borgmester Marie Stærke, telefon 24 90 20 00 
Teknik- og Miljødirektør Torben Nøhr, telefon 29 29 03 70


BOGEN: Køges byudvikling 1990-2020 - Fra historisk industri- og havneby til moderne by i Hovedstadsområdet

indhold:
1. Forord (Jes Møller og Torben Nøhr) 
2. Det lange lys i den politiske styring af byudviklingen (Marie Stærke) 
3. På forkant med fremtiden - hvordan lykkes byudviklingen? (Peter Frost) 
4. Hvorfor Køge fik byplanprisen i 1997 (Inge Alstrup) 
5. KØS – fra skitsesamling til aktiv medspiller i byudviklingen (Ulrikke Neergaard) 
6. Køge Havn og Skandinavisk Transportcenter (Thomas Kampmann) 
7. Køge Marina – et aktivt fritidslandskab (Kenneth Højlund) 
8. Køges placering i den regionale planlægning (Holger Bisgaard) 
9. Fra Køge Sygehus til Sjællands Universitetshospital (Helle Gaub) 
10. Tendenser i kommuneplanlægningen gennem 30 år (Torben Nøhr) 
11. Campus Køge – en klynge med ungdom og uddannelse (Tim Christensen) 
12. Den kollektive trafik – en rygrad for byudviklingen (Rune Illum Høgh) 
13. Det Grønne Hus i Køge og den grønne omstilling (Jakob Skjødt Nielsen) 
14. Køge Kyst – erfaringer fra første halvleg af en byomdannelse (Jes Møller) 
15. Hvorfor investere i Køges boligbyggeri? (Tony Christrup) 
16. Braunstein udvikler bryggeriet i takt med byen (Claus og Michael Braunstein) 
17. Køge Kysts videreførelse – hvordan kommer projektet i mål? (Tove Frederiksen) 
18. Tapperiet – et ungekulturhus midt i en ny bydel (Susanne Madsen) 
19. Butikslivet i Køge – muligheder og udfordringer (Per Nyborg) 
20. Køge Idrætspark – rammer for et moderne fællesskab (Lene Østergaard Lunde) 
21. Køge Nord – planlægning af en ny grøn bydel (Kirsten Truberg) 
22. Nye regnvandsløsninger og et nyt vandværk (Line Hollesen) 
23. Kulturen i byudviklingen og byudvikling som kultur (Peter Schultz Jørgensen) 
24. Valkyriens dagbog (Kirsten Lund Jørgensen og Ellen Tange) 


Opdateret af Køge Kommune 26.09.19